White Hawks vs. SønderlyskE | Page 6

White Hawks henter Joachim Blichfeld på lejeaftale

De spændende lejeaftaler fortsætter i det nordjyske . Elite Nord Frederikshavn A / S har indgået en aftale med San Jose Sharks , som sender Joachim Blichfeld til White Hawks , indtil NHL-campen efter planen skal i gang i det nye år .
Af Casper Holm
Det var en yderst interessant nyhed , der ramte medierne tidligere på ugen .
Med en stor portion stolthed kunne Frederikshavn White Hawks meddele , at klubben har lavet en lejeaftale med den 22-årige Joachim Blichfeld .
Joachim har siden 2016 spillet i USA , hvor han blev draftet af San Jose Sharks . Siden da har han optrådt med stor succes i WHL for Portland Winterhawks og for San Jose Barracuda i AHL .
Her har Joachim Blichfeldt produceret point i massevis , og det gav ham i sidste sæson en plads på San Jose Sharks NHLmandskab i tre kampe .
Coronapandemien har dog gjort , at ishockeyen ligger stille flere steder i verden - heriblandt i Nordamerika . Derfor er Joachims lejeaftale en win-win for alle parter .
Det fortalte Joe Will , Vice President and Assistant General Manager i San Jose Sharks , i en pressemeddelelse i forbindelse med aftalen .
- Vi er glade for at kunne låne Joachim til Frederikshavn , så han kan fortsætte sin udvikling som en mulig NHL-kandidat . San Jose Sharks er imponerede over de mange unge og dygtige spillere , der i øjeblikket bliver udviklet i Danmark , udtalte Joe Will .
I tirsdags fik Joachim Blichfeld så sin debut for White Hawks i Metal Ligaen . Det blev ikke ligefrem en drømmedebut , da høgene tabte 1-4 til Rungsted på udebane .
Ikke desto mindre glæder den nye White Hawks-profil sig over at være på isen igen .
- Jeg synes , det gik okay taget i betragtning af , at det var min første kamp i otte måneder . Jeg kunne godt mærke , at jeg lige skal i gang igen , fortalte Joachim Blichfeld efterfølgende til Kanal Frederikshavn .
Joachim Blichfeld er den første frederikshaver , der har fået debut i NHL . Hvor længe han bliver i det nordjyske , er uvist . Ifølge aftalen skal han vende tilbage til Nordamerika , når NHL-campen starter . Det er der i skrivende stund ikke sat en dato på endnu .

·