White Hawks vs. SønderjyskE 19.11.21 | Page 18

KAMPENS SPILLERPROFIL

Elias Ulander

- Alt er muligt med det her hold

Elias Ulander er overbevist om , at White Hawks har , hvad der skal til , for at spille med om pokalerne i denne sæson .
Af Casper Holm
Elias Ulander gjorde et fint indtryk i sidste sæson , hvor han nåede at spille 12 kampe for White Hawks .
Den 24-årige finne imponerede så meget , at Jari Pasanen og kompagni valgte at forlænge hans aftale med et enkelt år .
I denne sæson har Ulander vist adskillige prøver på sine store kvaliteter , og han er selv utrolig glad for at være landet i Frederikshavn .
- Jeg nyder virkelig tiden i Danmark og Frederikshavn . Det er lidt mindre , end jeg har været vant til i Finland , men det er utrolig smukt og folk er simpelthen så hjælpsomme , lyder det fra dagens spillerprofil , som har store ambitioner på holdets vegne i denne sæson .
Der er stadig lang tid til playoff og Final 4 , men Elias Ulander er overbevist om , at White Hawks kan spille med om begge pokaler .
- Alt er muligt med det her hold . Vi har måske ikke præsteret så godt i de seneste par kampe , men vores topniveau er højt , og jeg føler , at vi kan slå alle hold på en god dag , siger Elias Ulander til Pucken .
Dagens spillerprofil har skrevet under på en et-årig kontrakt med White Hawks . Han har i denne sæson spillet 19 kampe og leveret otte assist .