White Hawks vs. Rødovre Mighty Bulls 18.11.22 | Page 12

KAMPENS SPILLERPROFIL

Metal Ligaen fremhæver de 9 bedste imports

Metalligaen . dk har sat navn på de bedste imports , der har imponeret mest i indledningen af sæsonen . Læs med her og bliv klogere på , hvem de har valgt fra White Hawks .
Herning Blue Fox : Ingen over eller under den nye målmand , Mac Carruth , der i den grad har imponeret hos midtjyderne . Vi kender til ” Big Macs ” fire kampe på stribe uden mål imod og hans i alt 261 minutter med ” nullet ”. Det ser du til , at Herning har fundet den helt rette mand til posten . SønderjyskE : Charlie Combs var formidabel fra begyndelsen af sæsonen og skabte stort liv i de lyseblås offensiv . Nøjagtig en type , som SønderjyskE havde brug for blandt mange andre nye imports . Combs holdt en lille pause , men sluttede imponerende af mod Herlev i den sidste match . 17 point i 18 kampe er absolut godkendt . Aalborg Pirates : Nordjyderne har spillet med kun fem imports hidtil i sæsonen og dermed endnu et bevis på , at danskerstammen i Aalborg er meget stærk . Oskar Drugge kom til Aalborg fra Herning og kendte derfor Metal Ligaen som egen bukselomme og Drugge kan nu glæde sig over , at hans offensive stil passer perfekt til Pirates-stilen . Fire mål og 11 assister er slet ikke så tosset endda for svenskeren . Odense Bulldogs : Vi har fremhævet Gunars Skvorcovs og backen Merezko og Salija , men nu er det tid til at hylde målmand Stefanos Lekkas , der har været et plankeværk for Odense i rigtig mange kampe . Den lille og meget agile målmand er blevet publikums mand i Spar Nord Arena , og hans tal er flotte . Lekkas står med en redningsprocent på 93.68 og er dermed på linje med Mac Carruth i den kategori . Stærk sæsonåbning af Bulldogs-målmanden . Esbjerg Energy : Importspillerne har ikke været nogen festforestilling i Esbjerg i denne sæson . Jeff King har dog lynet i glimt , men lidt mere end det har Grayson Downing , der er blevet
” Esbjerg-mand ” og har et topniveau , der lyser af klasse , når Downing er i spillehumør . Han bliver en katalysator for Esbjerg i de kommende uger . 14 point og + 4 i plus / minus-statistikken er godkendt . Herlev Eagles : Vi kan ikke komme udenom formidable Joseph Jonsson , der bare laver point på samlebånd . Nu står han med 18 point i 19 kampe og har stille og roligt spillet sig ind i den form , der på et tidspunkt må sende ham til en større liga end den danske . Har et enormt drive i spillet og er samtidig en farlig afslutter . Rungsted Seier Capital : Vi havde måske forventet lidt mere af nye folk som Moutrey og Pompei , der begge har vist sig i perioder , men de har slet ikke vist sig så skarpe over tid som gode , gamle Mattias Persson . Svenskeren står nu med syv mål og 15 assister og er altså ikke blevet for gammel til Metal Liga-hockey overhovedet . Stærkt . Frederikshavn White Hawks : Persson står dermed med 10 point flere end Frederikshavns Daniel Trkulja , der har været en offensiv spydspids for vendelboerne i denne sæson . En dejlig velovervejet spiller , der ikke gør dumme ting , når han agerer på isen . Klassisk kvalitet hos svenskeren . Rødovre Mighty Bulls : Det må være Gustaf Berling ! Stor , stærk irriterende - og målfarlig . Berling klapper bare til den , når chancen byder sig og er faktisk en angriber med mange kvaliteter . Tackler tungt , arbejder hårdt og skyder godt og har allerede lavet 15 point for bundholdet i 19 kampe , mere end i fjor i 26 kampe .