White Hawks vs. Rungsted Seier Capital 15.11.22 | Page 12

KAMPENS SPILLERPROFIL

Christopher Frederiksen repræsenterer Danmark til traditionsrig træningsturnering i Tyskland

Den offensive White Hawks-profil var en del af det danske landshold , som i weekenden tørnede sammen med Slovakiet , Tyskland og Østrig .
Af Casper Holm
Selvom der ikke blev spillet Metal Liga-hockey i den forgange weekend , var Christopher Frederiksen alligevel på isen .
Det var han sammen med det danske hockeylandshold , som over tre dage deltog i en traditionsrig træningsturnering i Tyskland .
Her skulle Danmark spille tre træningskampe med henholdsvis Tyskland , Slovakiet og Østrig .
Det blev til tre tætte kampe , der resulterede i tre point og en tredjeplads i turneringen efter værterne fra Tyskland på 1 . pladsen , Østrig på 2 . pladsen og Slovakiet på 4 . pladsen .
Christopher Frederiksen var en del af holdet i de to første kampe mod
Tyskland og Slovakiet , hvor Danmark både tabte og vandt efter forlænget spilletid .
White Hawks-profilen spillede i de to opgør i den danske 3 . kæde sammen med andre profiler som Nicolai Meyer , Anders Koch , Rasmus Lyø og Matthias Asperup .
Det danske A-landshold samles igen i det nye år , hvor de i februar og april skal spille en række testkampe forud for den kommende VM-slutrunde i Finland og Letland .
Her er Danmark kommet i pulje med værterne fra Finland samt Sverige , Tjekkiet , Tyskland , Frankrig , Østrig og Ungarn .
Turneringen afvikles fra den 12 . – 21 . maj 2023 .