White Hawks vs. Pirates 29. december 2020 | Page 3

Alex Stein glæder sig til spændende lokalopgør

Der er rig mulighed for point , hvis White Hawks spiller op til sit bedste . Sådan lyder det fra assistenttræner Alex Stein , der ser frem til to interessante opgør mod lokalrivalerne fra Aalborg .
Af Casper Holm
Frederikshavn White Hawks var i gavehumør i negativ forstand , da de kort før den 24 . december tabte 7-1 på hjemmebane til Rungsted .
I dansk ishockey er der heldigvis ikke langt mellem snapsene . En kort juleferie på tre dage er overstået , og Høgene er igen klar til at svinge stavene i Metal Ligaen .
Tirsdag gælder det Aalborg på hjemmebane og her forventer holdets assistenttræner , at White Hawks viser sig frem fra sin bedste side .
- De tidligere kampe mod Aalborg har været en smule frustrerende , da vi ved , at vi kan spille bedre . Aalborg er godt kørende , men vi kan slå dem , hvis vi spiller op til vores bedste . Spillerne er i hvert fald motiverede og glæder sig til at spille de to opgør , lyder det fra Alex Stein , der mener , at julepausen er faldet på et belejligt tidspunkt .
Ovenpå en række nederlag har det nemlig været rart at rense hovedet og tænke på noget andet end hockey for en kort bemærkning .
- Vi har givet spillerne tre fridage , som de forhåbentlig har brugt konstruktivt . Pausen har været meget velkommen , så vi har kunne samle energi til de kommende kampe , uddyber Alec Stein .
Modsat mange andre sportsgrene er juleferien forholdsvis kort i hockey-verdenen . White Hawks har dog været heldige at få et par dage mere fri end resten af holdene , og det kommer forhåbentlig holdet til gode .
- Juletiden er altid lidt speciel . Folk er på ferie og hygger sig sammen , men det kan vi ikke på samme måde tillade os . Vi har været i gang i nogle dage efterhånden , hvor vi har trænet hårdt for at blive klar til Aalborg-kampene . Holdet er dedikeret og indstillet på at vende de seneste nederlag til noget mere positivt . Det håber vi kommer til at ske i de kommende dage , lyder det fra Alex Stein .
Der er kampstart fra Nordjyske Bank Arena kl . 19.30