White Hawks vs. Herning Blue Fox - 22.11.21 | Page 10

KAMPENS SPILLERPROFIL

Christoffer Åkesson

Christoffer Åkesson ser frem til en spændende dyst mod Herning Blue Fox , hvor defensiven ifølge White Hawks-profilen bliver helt afgørende .
Af Casper Holm
Christoffer Åkesson og Frederikshavn White Hawks har på det seneste været inde i en dårlige periode med flere nederlag til følge .
I fredags kom den længe ventede sejr , da Høgene på hjemmebane besejrede SønderjyskE med 4-1 i egen hule .
De dårlige perioder er ifølge Christoffer Åkesson svære at undgå . De vil altid komme i løbet af en lang sæson , og derfor handler det om at komme styrket ud af dem , forklarer dagens kampprofil .
- Vi spillede utrolig godt i de første 16 kampe og har siden da oplevet et lille formdyk . Det er svært at undgå . Vi har samtidig arbejdet utrolig hårdt på træningsbanen , hvilket måske har gjort , at vi har manglet de sidste par procenter i kampene , siger Christoffer Åkesson .
Næste opgave for ” Åke ” og kompagni er Herning Blue Fox , som mandag aften gæster Nordjyske Bank Arena .
Her forventer Åkesson en tæt affære , som formentlig bliver afgjort af de helt små marginaler .
- Herning har set utrolig stærke ud i denne sæson . De er inde i en god stime , som vi selvfølgelig vil forsøge at bryde , men det bliver ikke let . Det kommer i hvert fald til at kræve en solid defensiv , og så bliver det nødvendigt , at vi kender vores besøgstid , lyder ordene fra dagens spillerprofil .
Christoffer Åkesson har i denne sæson spillet 17 kampe og leveret to point for White Hawks .