White Hawks vs. Herning Blue Fox 20.12.21 | Page 3

Vi skal spille vores bedste for at vinde

White Hawks skal spille disciplineret og udnytte sine chancer , hvis man vil gøre sig forhåbninger om at slå Herning . Sådan lyder det fra Jari Pasanen som optakt til torsdagens duel i Frederikshavn .
Af Casper Holm
Frederikshavn White Hawks går et hårdt og spændende kampprogram i møde .
I weekenden var Esbjerg på besøg , mens turen tirsdag går til Rungsted . Torsdag venter Herning på hjemmebane , inden Jari Pasanens tropper sætter sig i bussen for at møde Sønderjyske på udebane i starten af næste uge .
Hvis White Hawks skal lykkes med at besejre Herning på hjemmebane , kommer det ifølge cheftræneren til at kræve en yderst disciplineret indsats .
- Vi skal spille op til vores allerbedste , hvis vi gerne vil slå Herning . De ser skarpe ud i øjeblikket , og det er helt fair , at de fører ligaen , siger Jari Pasanen , som dog er overbevist om , at White Hawks kan spille med om sejren .
Hvis sejren skal i hus , er det vigtigt , at Høgene er omhyggelige med de små detaljer , og at de er tålmodige i forhold til at finde hullerne i Hernings defensiv .
Til syvende og sidst handler det hele dog om hjemmeholdets egen tilgang til kampen , forklarer Pasanen .
- Vi kan slå alle hold , hvis vi spiller op til vores bedste . Det har vi vist tidligere på sæsonen , og det kan vi stadig . Vi går uimponeret til opgaven og vil gøre alt for at sætte en kæp i hjulet på Hernings flotte stime , lyder det optimistisk fra Jari Pasanen .
Der er kampstart mellem Frederikshavn og Herning kl . 20.15 i Nordjyske Bank Arena .