White Hawks vs. Herning Blue Fox 16.12.22 | Page 3

Pelle Hånberg : Vi skal spille smart ishockey

White Hawks-chefen ser frem til en spændende dyst mod Herning , hvor White Hawks for alt i verden skal kende sin besøgelsestid .
Af Casper Holm
Frederikshavn White Hawks kom tilbage på sporet med en flot hjemmebanesejr over Esbjerg sidste fredag .
De tre point lunede hos Pelle Hånberg , som i aften tager imod førerholdet fra Herning Blue Fox på hjemmebane i Nordjyske Bank Arena .
Hvis det skal lykkes , kommer det ifølge Pelle Hånberg til at kræve coolness fra hjemmeholdet .
- Vi skal spille smart ishockey , hvis vi skal slå Herning . Med det mener jeg , at vi skal kende vores begrænsninger og følge gameplanen til punkt og prikke .
- Sejren mod Esbjerg har givet os fornyet selvtillid , og det skal vi ud at vise med Herning , lyder det afslutningsvist fra White Hawks-chefen .
Herning har vundet sæsonens første tre indbyrdes opgør mod White Hawks . Spørger man Pelle Hånberg , ændrer det dog ikke ved , at høgene har en god chance for at spille med om sejren .
- Vi har spillet nogle tætte kampe mod Herning , hvor jeg faktisk føler , at vi har leveret fine indsatser , selvom vi har tabt . Derfor bliver det formentlig de små marginaler , som bliver afgørende , hvis vi skal have point , siger cheftræneren .