White Hawks vs. Herning Blue Fox 16.12.22 | Page 9

Pekka Tirkkonen forventer at møde et tændt White Hawksmandskab

Blue Fox-chefen ser frem til et tæt opgør mod Frederikshavn , hvor hjemmeholdet formentlig vil komme flyvende fra start .
Af Casper Holm
Herning Blue Fox har imponeret i denne sæson og ligger inden juleprogrammet på en fortjent 1 . plads i Metal Ligaen .
Pekka Tirkonnens tropper vandt for nylig 10 kampe i streg , men har sidenhen måtte indkassere et par smalle nederlag til blandt andet Aalborg og Herlev .
Fredag aften går det løs mod White Hawks i et opgør , hvor den finske cheftræner forventer eat møde et toptændt hjemmebanemandskab .
- White Hawks kom tilbage på sporet med en sejr over Esbjerg for nylig . Jeg er sikker på , at de vil komme flyvende fra start og gøre det svært for os , siger Tirkonnen og tilføjer :
- Det er aldrig let at spille mod White Hawks på udebane . De er et skøjtestærkt hold , som gerne vil fremover isen . Det skal vi for alt i verden forsøge at forhindre .
Et hårdt juleprogram Pekka Tirkonnen og Herning Blue Fox kan udover kampen mod Frederikshavn se frem til et tætpakket juleprogram , hvor de skal i aktion ikke mindre end tre gange mellem jul og nytår .
Det glæder den finske cheftræner sig til , selvom holdet på det seneste har kæmpet lidt med både skader og sygdom i truppen .
- Vi har haft et par stykker af vores bærende kræfter ude på det seneste med skader og sygdom . De er heldigvis på vej tilbage , så jeg er sikker på , at vi er helt klar til juleprogrammet , lyder det afslutningsvist fra Pekka Tirkonnen .
Kampen mellem Frederikshavn og Herning fløjtes i gang kl . 20.00 i Nordjyske Bank Arena .