White Hawks vs. Herning Blue Fox 12.03.23 | Page 9

Jesper Larsen : Frederikshavnerne skal spille langt over evne for at drille Herning

FOTO : Helle Krag Hornshøj
Frederikshavn går ind som underdog i serien mod Herning . Det er de fleste vist enige om . Metalligaen . dk har fanget TV2 PLAY-kommentator Jesper Larsen , der har været på plads i Frederikshavn til langt de fleste hjemmekampe . Her vurderer han White Hawks-mandskabet op til sæsonens afgørende del .
Af f www . metalligaen . dk
Har det været tilfredsstillende , hvad White Hawks har præsteret i grundspillet ?
Jesper Larsen : På mange måder har sæsonen været godkendt for White Hawks . Målsætningen inden Metal Ligaen gik i gang var at komme med i slutspillet . Men den barre var altså lavt sat , når man ser på præstationerne over de senere år , og for supporterne er sæsonen ” ikke tilfredsstillende .”
Sportschef Kasper Kristensen vil sige , at denne sæson har handlet om at spille nye og unge spillere ind , så disse kan gøre sig i fremtiden . Det er i nogen udstrækning lykkedes , og så alligevel . Man kan godt argumentere for , at man med spillere som Jonas Jakobsen og Christoffer Mulberg har sat noget i banken , men ikke alle unge er vokset . Jeg har løbende samtaler med Pelle Hånberg , og han er ikke helt tilfreds med kvaliteten af det unge materiale set over en bred kam . Spillemæssigt har holdet rykket sig , og det er der bred enighed om . Det giver spillerne og trænerne udtryk for , og man hører det også rundt omkring . Der tages chancer – især i forsvarspillet – og det koster indimellem et mål , men der er tegning til , at der kan skabes bedre angrebshockey . På den måde er der elementer , som kan godkende sæsonen . Men ingen her i byen lægger skjul på , at der skal ske noget andet resultatmæssigt i den kommende tid . Hvad skal de have til at fungere , hvis de skal drille Herning ? Jesper Larsen : Skal man kunne drille Herning – og som jeg ser det , bliver der nok udelukkende tale om drillerier – så skal Frederiksen , Halme , Trkulja og Galansky spille over evne , og det skal nok også mange af holdets øvrige . Men de nævnte har stået for hovedparten af de afgørende aktioner for White Hawks i denne sæson , og det skal de fortsat gøre . White Hawks har desuden lavet en del store fejl i egen zone i denne sæson , og det kan man ikke fortsætte med . Powerplay-spillet er en anden faktor , som skal i et andet gear . Frederikshavn laver i det hele taget få mål , men overtalsspillet har været svagt . Her er der klart noget at forbedre . Og så behøver jeg ikke nævne , at forsvarsspillet bliver totalt afgørende . Skal White Hawks drille Herning , bliver det i lavtscorende opgør . Man skal stå tight – måske med noget SOUL-hockey – og Galansky skal stå på hovedet . Og alligevel får man brug for Fru Fortuna og alle krydsede fingre . Christopher Frederiksen må være den absolutte nøglespiller . Hvorfor har han været så god i den her sæson og hvad kan han ?
Jesper Larsen : Frederiksen har været god , men især i den sidste del af turneringen , synes jeg . Han er vokset , og jeg har i denne sæson set en Christopher Frederiksen med et større overblik og med sans for sine