White Hawks vs. Herning Blue Fox 12.03.23 | Page 3

Pelle Hånberg til Kanal Frederikshavn : Vi tror på , vi kan klatre i bjerge

<
- Vi skal bestige syv bjerge og være smartere end Herning , når vi klatrer , således vi fire gange når først op og sætter flaget .
Af Michael Frederiksen , Kanal Frederikshavn
Sådan beskriver cheftræner Pelle Hånberg , Frederikshavn White Hawks , drømmescenariet inden den første af op til syv kampe i kvartfinaleserien mod Herning Blue Fox til lokalmediet Kanal Frederikshavn .
Eksperter spår White Hawks tæt på nul chancer for at levere overraskelsen mod Herning Blue Fox .
- Jeg er glad for , at disse eksperter ikke er trænere . Det er en ny fase af turneringen , som begynder i aften . Her spiller det mentale en afgørende rolle . Hvem har spillerne , som virkelig vil fighte ? Vi tror på , at vi kan klatre i bjerge , fastslår Pelle Hånberg .
Han indrømmer gerne , at Herning spiller for spiller er bedre end Frederikshavn .
- Men vi har en gruppe af spillere , som bliver tættere og tættere , og det vigtigt i denne fase af sæsonen . Det handler om at have det bedste hold , pointerer Pelle Hånberg .
Grundspillets seks indbyrdes opgør endte med én sejr til White Hawks . Høgene slog et svækket Herning-hold med hele 6-1 - sæsonens største WH-sejr . I de andre kampe tabte Pelle Hånbergs tropper med 0-2 , 0-2 , 2-6 , 1-3 og 0-3 .
- Har vi været udspillet ? Nej , det har været rimeligt tætte kampe , vurderer den svenske cheftræner .
Fredag aften har Hånberg igen Daniel Trkulja og Tadeas Galansky til disposition . De var ikke med i grundspillets sidste par kampe mod Herlev Eagles og Odense Bulldogs . Pelle Hånberg vurderede , at den stærke tjekkiske keeper havde brug for at hvile sin krop , så han er 100 procent klar til kvartfinaleserien mod Herning .
- Her var det dejligt at se , at Kevin ( Frydkjær , red .) stod to gode kampe .
Vi har to målmænd , som er klar til kvartfinalerne , konstaterer Pelle Hånberg .
Hvad bliver det sidste , du siger til spillerne i aften , inden de skøjter på til kvartfinaleserien mod Herning ?
- Fight for hinanden , gør fans og sponsorer stolte , spil disciplineret og nyd øjeblikket .