White Hawks vs Herlev Eagles 09.01.23 | Page 3

<

Pelle Hånberg : Vi har hævet vores bundniveau

På trods af tre nederlag på stribe ser White Hawks-chefen klare forbedringer hos sit mandskab .
Af Casper Holm
Frederikshavn White Hawks er gået tomhændet fra isen i de seneste tre opgør i Metal Ligaen .
På trods af den magre pointhøst oplever Pelle Hånberg en positiv udvikling hos White Hawks .
Det hænger sammen med , at holdet generelt har hævet sit bundniveau og er kommet en smule tættere på topholdene .
- Kampen mod Odense forleden er et godt eksempel på , at vi har rykket os . Selvom vi taber 4-2 , føler jeg , at vi var langt bedre med og gav Odense mere modstand , end vi tidligere har gjort . Vi har med andre ord hævet vores bundniveau og er blevet mere organiserede som hold , forklarer Pelle Hånberg .
Næste opgave for Høgene er mandag aften på hjemmebane mod Herlev . Her venter en spændende duel mellem to mandskaber , der generelt har spillet underholdende kampe i denne sæson .
Sådan forventer Pelle Hånberg også , at det bliver denne gang . Vigtigst af alt bliver det dog at komme tilbage på tavlen med sejr , forklarer han .
- Vi vil rigtig gerne slå Herlev . Da vi mødte dem forleden , var vi tæt på , men vi gav desværre to mål væk , og så er det svært at vinde hockeykampe . Vi glæder os til opgaven og går benhårdt efter de tre point .
Der er kampstart mellem Frederikshavn og Herlev kl . 19.00 i Nordjyske Bank Arena .
På trods af den generelle udvikling oplever White Hawks-chefen dog fortsat , at Høgene fra tid til anden falder tilbage til gamle vaner .
- Vi har stadig en lille tendens til at glemme nogle af vores aftaler , når kampene spidser til . Det er en del af den udvikling , vi har sat i gang , og det tager selvfølgelig tid . Når det er sagt , så er det noget , vi skal have styr på i forhold til det kommende slutspil , siger Hånberg .