White Hawks vs. Blue Fox 20.11.20 | Page 3

RESTRIKTIONER OPHÆVES : Frederikshavn og Herning spiller

Ny dimension i Metal Final4-dramaet
Af Michael Søvsø
Borgerne i de syv “ indespærrede ” nordjyske kommuner må nu igen rejse ud i landet , og det betyder for Metal Ligaen , at Frederikshavn White Hawks med øjeblikkelig virkning kan træde “ ind i spillet ” igen .
Det betyder ligeledes , at kampen mellem
Frederikshavn White Hawks og Herning Blue Fox gennemføres i morgen . Det bekræfter ligachef Kim Pedersen , der har været i dialog med Danmarks Idrætsforbund , som igen har været i dialog med Kulturministeriet .
- Vi glæder os over , at Frederikshavn igen kan træde ind i Metal Ligaen og at de kommende kampe kan afgøres på sportslig korrekt vis , siger han .
Dermed får dramaet om den sidste plads i Metal Final4 en ekstra dimension , eftersom SønderjyskE og Frederikshavn ryger i direkte fjernduel om den sidste plads i Metal Final4 .
Sønderjyderne står med 23 point og møder Esbjerg hjemme , mens Frederikshavn har 22,5 point og altså møder Herning hjemme .