White Hawks vs. Aalborg Pirates 02.10.22 | Page 9

Garth Murray : Special teams bliver altafgørende

Aalborg-chefen forventer et tæt opgør mod White Hawks , hvor power play formentlig kommer til at spille en afgørende rolle .
Af Casper Holm
Aalborg Pirates er kommet fint fra land i denne sæsons udgave af Metal Ligaen .
De forsvarende mestre er inden weekendens opgør mod SønderjyskE og White Hawks således placeret på en 2 . plads i tabellen med 12 point for seks kampe .
- Vi har for vane at spille tætte og meget seværdige kampe mod Frederikshavn . Det forventer jeg også denne gang , siger Garth Murray og tilføjer :
- Det plejer at være de helt små marginaler , der afgør kampene . Special teams og power play skal derfor sidde i skabet , hvis vi vil gøre os forhåbninger om besejre Frederikshavn på hjemmebane .
Der er kampstart mellem White Hawks og Pirates kl . 19.00 i Nordjyske Bank Arena .
Garth Murrays tropper har desuden repræsenteret dansk ishockey i Champions League , hvor det indtil videre er blevet til en enkelt sejr i holdets første fire kampe .
De internationale opgør har ifølge Garth Murray været god læring for Aalborgmandskabet , som også i denne sæson ser rigtig stærke ud .
Lokalopgørene mod White Hawks lever dog altid sit eget liv . Derfor forventer Aalborgchefen også en tæt kamp , hvor de helt små marginaler bliver afgørende for , hvem der løber med sejren .