# VEDSAMLETKRAFT
VSK AARHUS UPDATE
NYT FRA DRENGE / UNGDOM
VSK HAVDE TROFÆET MED HJEM FRA HOLLAND
VSK U12 Drenge havde i Pinsen hele 30 spillere fordelt på 3 hold til Arnhem Cup i Holland . Fantastisk tur med fokus på de sociale relationer på tværs af hold og kompetencer , kæmpe forældreopbakning , masser af fodbold og en sejr i finalen på straffesparkskonkurrence , der blev afgjort på sidste spark .
I efteråret 2022 besluttede forældregruppen omkring årgangen , at drengene skulle have den oplevelse at deltage i et stort internationalt stævne , hvor fokus skulle være på det sociale , og at vise drengene og forældre , hvad foreningslivet også kan .
For at deltagergebyret på 2000 kr . pr . spiller ikke skulle være en hindring for at alle kunne deltage , solgte holdet sokker , chokolade , hjalp til på et pakkeri , ligesom Cafe Eglen , Aros Køreskole og gavekort distributøren Life Peaks støttede med sponsorater . Resultatet blev at 30 spillere og 20 forældre stod på bussen meget tidligt fredag morgen med afgang mod Arnhem .
Ved ankomst fredag aften deltog alle drengene i åbningsceremonien , hvor der blev sunget nationalsang , danset og råbt og skreget .
Alle 30 spillere og 20 forældre var blevet indlogeret i en stor gymnastiksal , så efter aftensmad var der kollektivt ' godnat ' omkring kl . 22.30 , så alle kunne være klar til fire kampe mod henholdsvis hollandske , belgiske , tyske og franske hold lørdag .
Alle hold spillede 6 kampe fordelt med flest kampe lørdag og placeringskampe søndag .
En perfekt afslutning på en perfekt tur , hvor VSK ´ s værdier om respekt , fællesskaber , rummelighed og store fælles oplevelser var i højsædet .
( Rasmus Duus , Træner , VSK Aarhus )
08