15
# VEDSAMLETKRAFT
VSK AARHUS UPDATE
NY TRÆNERDUO FOR HERRESENIOR
Oprykningen for klubbens 3 . hold fra serie 3 til serie 2 er kulminationen på en flot første sæson for VSKs nye trænerduo , Martin Manø og Rasmus Keller . Manø og Keller har en fortid i henholdvis Åbyhøj og AGF , hvor de begge har bedrevet solide trænerindsatser . Indsatsen har de taget med sig til VSK som ansvarlige for klubbens serie 1 og serie 3 hold . Deres engagement og nærvær i forhold til VSKs værdier og samspil med bestyrelse samt øvrige hold fortjener stor ros . Et par behagelige gutter , der foruden titler som folkeskolelærer ( Keller ) og håndværker / far ( Manø ), har med deres faglighed vist sig som en perfekt duo for vores herresenior-afdeling .
Ambitionen var egentlig , at serie 1 holdet skulle rykke op i Jyllandsserien , og at det kunne blive løftestangen til at få serie 3 spillet op i serie 2 . I skrivende stund ligner det , at det hedder serie 1 igen til efteråret for andet-holdet , mens det altså bliver serie 2 for klubbens tredjehold . Det bliver i stedet fortællingen om , hvordan vi nedefra skubber på og presser serie 1 holdet opad . Det er et udtryk for en god bredde med massiv tilgang i truppen , samt et imponerende træningsmiljø med 25-35 mand stabilt til træning . Det lover godt for efteråret .
( Alexander Ellerbæk Brandt , bestyrelsesmedlem )
15