VSK Aarhus Kampprogram VSK Aarhus - Team Odense Q | Page 9

3F Ligaholdet har fået tiltrængte forstærkninger Med tilgangen af 5-6 nye spillere i lø- bet af vinterpausen har VSK Aarhus’ bedste damehold fået en tiltrængt vi- taminindsprøjtning, der ifølge holdets cheftræner har været ganske nødven- dig for truppens videre udvikling. Af Casper Holm Efter en god og lang vinterpause er slutspillet så småt gået i gang for VSK Aarhus’ damehold i 3F-ligaen. I hol- dets første tre kampe er det blevet til to smalle nederlag til storfavoritterne fra Brøndby og Fortuna Hjørring, mens Kolding Q til gengæld er blevet besejret 1-0. Det vil sige, at VSK-damerne har samlet tre point sammen i forårets første tre kampe, og dét faktum tilskriver holdets cheftræner, Henrik Varbøl Andersen, blandt andet, at man i løbet af vinter- pausen har fået tilgang af 5-6 nye spil- lere. I slutningen af grundspillet var ligatrup- pen nemlig presset rent mandskabs- mæssigt. Oftest var d et de samme spillere, der stod på holdkortet i week- enderne, og det havde den effekt, at træningsmiljøet og den interne kon- kurrence ikke helt var, som den skulle være. Med tilgangen af de 5-6 nye spillere har alt dette imidlertid ændret sig, og det er noget, der glæder holdets chef- træner ganske meget. - Det har betydet rigtig meget for os, at vi har fået tilgang af en håndfuld nye spillere. I efteråret var vi meget følsom- me over for skader og lignende, men i dag har vi en konkurrencedygtig trup på 21 piger, som alle er i spil til startop- stillingen. - Tilgangen af de nye spillere har helt konkret betydet et løft i vores træningsmiljø, ligesom det også har indvirket, at vi har fået nogle flere strenge at spille på rent opstillingsmæssigt. Det har været med til at løfte den interne konkurrence, og det er vigtigt, hvis vi fortsat vil spille med i toppen af 3F-ligaen, fortæller Henrik Varbøl Andersen. Et ungt mandskab At skulle indlemme 5-6 nye spillere i en trup over en vinterpause lyder umiddel- bart som noget af en opgave. Først og fremmest er der det sociale aspekt af fodbolden, mens der selvfølgelig også er det rent spillemæssige. Her har 3F-damerne dog været så hel- dige, at flere af de ”nye” spillere tid- ligere har haft deres gang i klubben, hvilket har gjort tilvænningen meget lettere. At flere af de nye spillere tilmed kommer med masser af rutine i baga- gen har også haft stor betydning for et ellers meget ungt VSK-hold. - Alle klubber i 3F-ligaen har en meget lav gennemsnitsalder. Sådan er det i kvindefodbold. Vi har imidlertid været heldige at få et par spillere ind med stor rutine, og det har helt sikkert gjort ind- lemmelsen lettere. - Idet vi har en så lav gennemsnitsalder, er det vigtigt med spillere, der har væ- ret i gamet og prøvet tingene før. Det betyder, at de ældre spillere skal tage et ekstra slæb, og det synes jeg, de har gjort rigtig fint her i løbet af opstarten og i de første tre kampe, siger Henrik Varbøl Andersen. Rutine og tilhørsforhold er dog ikke det eneste, der har haft betydning for, at de nye spillere er faldet godt til. En tiltrængt og lang vinterpause har også spillet ind, da staben omkring holdet har haft god tid til at prøve en masse forskellige ting af. Af den grund fortæller cheftræneren, at det faktisk ikke har været den store udfordring at skulle indlemme så man- ge nye spillere i en trup forud for et vig- tigt forår i slutspillet. - Hvis jeg skal være helt ærlig, har det faktisk været overraskende let at inte- grere de nye spillere. De nye piger er gledet fint ind i truppen, og det lover godt for resten af foråret, synes jeg. Bronzemedaljerne er målet Med integreringen af de nye spillere og den øgede konkurrence på plads har Henrik Varbøl Andersen og kompagni kunne fokusere fuldt ud på dét slutspil, som damerne så småt har påbegyndt. Her er den altoverskyggende forvent- ning en tredjeplads, og det er et mål, som cheftræneren har store forhåbnin- ger om, at hans mandskab vil kunne indfri, når den sidste kamp i sæsonen er færdigspillet. - Jeg synes, at vi med tilgangen af de nye spillere har rykket os på mange forskellige parametre. Af den grund er jeg heller ikke bleg for at understrege vores målsætninger om at ende på en tredjeplads i slutspillet. Vi vil jagte bron- zemedaljerne i løbet af foråret, og jeg har stor tiltro til, at det nok skal lykkes i sidste ende, lyder det afslutningsvist fra Henrik Varbøl Andersen. @VSKaarhus3fliga 9