Vi skal fortsætte de
flotte takter
VSK Aarhus er kommet fint fra start
i slutspillet. Det blev til en udesejr
mod de direkte konkurrenter fra
Kolding og så var det kun uheld der
var skyld i et nederlag på hjemme-
bane mod Brøndby IF.
De flotte takter fra de to første opgør
skal derfor følges op når der på hjem-
mebane tages imod Guldfavoritterne
fra Fortuna Hjørring.
Det bliver spændende om vi kan fort-
sætte det flotte spil søndag. Fortuna
har lagt fornuftigt ud ved at vinde deres
to første kampe. Til weekendens opgør
tager vi som sædvanlig udgangspunkt i
os selv, og vil ufortrødent gøre det som
har givet os to gode turneringskampe
i slutspillet. Fortsætter vi i samme stil
skulle vi også gerne kunne præstere en
3. god kamp ud af 3 mulige, udtaler
cheftræner Henrik Andersen.
Henrik Andersen vurderer Fortuna
Hjørring som ligaens bedste mandskab,
og der bliver derfor tale om en rigtig
svær kamp for hjemmeholdet.
Fortuna kommer med en enorm fysik.
De er stærke på stort set samtlige po-
sitioner og kan derfor lægge et massivt
pres på deres modstandere. Dels ved
deres mange løb men også rent styrke-
mæssigt, hvor de er på et højere niveau
end alle andre. Jeg synes ikke det er
dem, der spiller det pæneste fodbold,
men de har mange strenge at spille
på, og vi har set hvordan de kan skifte
landsholdspillere ind direkte fra bæn-
ken. Så deres trup er sindssyg bred, og
det kan vi ikke helt hamle op med.
Der har netop været landskampspause,
hvor Danmark bl.a. vandt den vigtige
VM-kvalifikationskamp ligesom U19-
Landsholdet med bl.a. Signe Andersen,
Janni Thomsen og Matile Lundorf kva-
lificerede sig til sommerens EM slutrun-
de. Landskampspausen er i VSK Aarhus
truppen blevet brugt til restitution efter
flere spillere har været ramt af små-
skader, hvilket også blev set i seneste
runde mod Kolding Q, hvor flere rendte
rundt med mindre skader.
Udover restitution, har vi haft
nogle fridage, hvilket har
været sundt for vores trup,
da vi har været igennem en
lang opstart med mange træninger.
Derudover har vi haft nogle spillere af-
sted med ungdomslandsholdene, som
er kommet tilbage med stor energi, så
jeg synes det er motiverede, friske og
tændte spillere vi sender på banen søn-
dag.
Opgøret mod Fortuna vil blive spil-
let på Vejlby Risskovs kunstgræsbane
– Formentlig den sidste kunstgræsba-
nekamp i foråret, da der forhåbentlig
bliver åbnet op for græsbanerne inden
for kort tid.
Jeg tror at tilskuerne vil opleve en mar-
kant bedre kamp ved at vi spiller på det
jævne kunstgræsunderlag. Vi har op til
denne kamp ikke haft mulighed for at
kunne træne på græs, hvilket har gjort
risikoen for at spille en turneringskamp
for store ifht. at få overbelastningsska-
der. Vi vil meget gerne om vi kan få
en uges træning på græs, inden vi skal
spille turneringskampe der.