VSK Aarhus Kampprogram VSK Aarhus - FC Thy/Thisted 18. august | Page 3

Første møde med oprykkerne fra fc thy thisted Det er blevet tid til sæsonens 2. kamp, som samtidig også er den 2. hjemmebanekamp. Den første kamp blev spillet i søndags, hvor det blev til et svigende 1-6 neder- lag på hjemmebane til Brøndby IF. Kampen var samtidig også Hans Paa- rups første kamp i spidsen for VSK Aar- hus’ 3F Liga hold og han havde følgen- de reaktion ovenpå nederlaget: Jeg oplevede at vi i første halvleg spil- ler fint med og gør en god indsats. Vi går til pause med en føring, men var godt klar over at vi havde brugt mange kræfter. Desværre for os scorer Brønd- by hurtigt i 2. halvleg, som tager pu- sten fra os, og så må vi sige at gæsterne spiller en rigtig fin 2. halvleg. Havde vi kunne holde dem fra fadet lidt længere i 2. halvleg kunne vi måske have gjort det spændende, men den hurtige sco- ring gjorde os trætte, og vores kræfter slap op I dag gælder det så oprykkerne fra FC Thy / Thisted, som allerede har spillet to kampe. Først en sejr på 3-2 over Oden- se, og så i tirsdags et 1-5 nederlag til Fortuna Hjørring. Dagens gæster er for de fleste nok et ubeskrevet blad. Men det er hold som kommer med masser af sejre og mål i 1. Division og derfor uden tvivl må have en masse gejst og motivation. Om dagens modstander udtaler Hans Paarup De har nogle spændende profiler. Og dem skal vi se om vi kan stække. De spiller en kompakt opstilling hvor de ikke er bange for at stå tilbage. De fik en fin start i den første kamp og kom- mer med oprykker gejst, men kan må- ske være kommet lidt ned på jorden efter seneste nederlag. Opskriften for sejr har hjemmeholdets cheftræner klar: Vi skal forsøge at være dyg- tige på bolden og ture at spille risikobetonet når det er nødvendigt, for at kunne skabe chancer. Samtidig skal vi undgå at tabe bolden farlige steder så de kan sætte ind med deres farlige omstillin- ger. Så vi skal ture at spille fodbold, da det er det vi kan, og så skal vi samtidig sørge for at gøre det med en balance så vi ikke blotter os bagude. Kan vi undgå det så vinder vi. I det seneste ”VSK Aarhus Klubblad”, kan man læse at du vil bruge de før- ste to kampe til at skabe dig et overblik over truppen, og se hvad og hvordan I skal arbejde med holdet i den forestå- ende landskampspause. Er du her efter en runde blevet klogere på holdets stå- sted, og har du nogle ting du allerede nu ved at I skal arbejde med? Ja. Vores fysiske form skal vi have for- bedret. Og så skal vi som hold være bedre til at hænge sammen i pres. Vi skal kunne variere hvornår vi presser hårdt og hvornår vi venter. Derudover vil jeg også at vi får fokus på at skabe chancer i det der i trænersprog hedder fase 2 og 3. Vi skal være skarpere til at kreere målchancer når vi kommer op på deres banehalvdel. Have en lidt større forståelse for hinanden og så skal vi nok komme til at stå skarpt, fortæller Hans Paarup afslutningsvis. Dagens kamp fløjtes i gang kl. 13.00 og kan ses direkte på Vejlby Stadion eller ved at trykke her for at livestreame kam- pen via Mycujoo.tv