VSK Aarhus Kampprogram VSK Aarhus - BSF | Page 9

3F Ligaholdet gør Efterårsstatus Lørdag den 9. december spiller vores 3F Ligahold den sidste og afgørende kamp i grundspillet. En kamp som er mod BSF og en direkte duel om 3. pladsen. En 3. plads, der vil give 2 ekstra point med i forårets slutspil. Af Michael Lynge Hidtil har holdet spillet 13 kampe, og der har været mange opture og flotte kampe undervejs. Men det har til tider også været et udfordrende halvår ifølge Cheftræner Henrik V. Andersen: Da vi startede sæsonen i sommers havde vi en rigtig fornuftig trup. Vi mistede nogle faste startere i sommer- pausen, men de blev erstattet af andre, heriblandt de mange spillere som kom fra 1. Divisionsholdet. Alligevel synes jeg, vi har været udfordret på truppen, da vi er rendt ind i flere skader og rej- seaktivitet fra spillere i truppen. Dette har gjort, at vi hen imod slutningen af efteråret har været noget tyndbesatte. Men her synes jeg, at vores spillere vir- kelig har gjort det godt og formået at rykke sammen i bussen. Jeg er ovenud begejstret for spillernes indsats. Jeg er dybt imponeret over, at vi faktisk kan nå 3. pladsen i grundspillet med de ud- fordringer, vi har oplevet. Lørdagens opgør mod BSF er den sidste kamp i år. Herefter er der enkelte træ- ningspas i kalenderen. Sidste træning er den 12. december, hvor en BIP test er på programmet. BIP test er en kondi- tionstest, som vi altid slutter og starter med, for at finde ud af hvor spillerne befinder sig rent kon- ditionsmæssigt. Det testresultat vi kommer til at se, når vi starter op igen i januar, vil indgå i vores planlægning af træningsopstar- ten. Vi har en pokalkvartfinale i februar, vi skal være skarpe til, og der vil det være godt, hvis det ikke kun har stået på løbe- træning i januar og februar, men at der også har været plads til at træne med bolden. Spillerne skal hygge sig i juleferien Med en dejlig og velfortjent juleferie der nærmer sig, er det også tid til at spillerne skal have ladt batterierne op. Forhåbentlig skal spillerne hygge sig med familie og venner. Det skal de først og fremmest gøre, fordi fodbolden fyl der så meget i sæsonen. Derudover skal de holde sig i gang, så de møder stærke op til træningsstart. De får nogle træ- ningsprogrammer, de skal gennemføre i ferien, så de kommer ikke til at ligge på den lade side. Samtaler med nye spillere Trænerteamet skal ikke nødvendigvis holde sig i gang på stierne. Men pga. truppen, som til tider har manglet lidt i bredden, vil Henrik Andersen holde samtaler med mulige nye spillere. Vi kommer både til at kigge efter spil- lere, der kan gå direk te i start 11’eren, men også yngre spillere til bredden , som indenfor relativt kort tid kan gøre sig gældende i startopstillingen. Vi får rigtig mange henvendelser fra både ind- og udland. Men når spillerne fra udlandet, hører at vi ikke tilbyder kontrakter, så vender de ikke tilbage. De danske spillere derimod ved godt , hvad situationen er, og overfor dem sælger vi VSK Aarhus på det faktum, at vi igennem mange år har været en del af toppen i dansk fodbold, ligesom vi har et træningsmiljø, der gør, at mange af vores spillere bliver profiler i 3F Ligaen eller endda kommer på A-Landsholdet. I grundspillet har billedet været det samme som tidligere. Fortuna Hjørring og Brøndby er alene i toppen, mens subtoppen udgøres af VSK Aarhus og Kolding Q, som har fået følgeskab af BSF. Ifølge Henrik Andersen er det hele holdet, der skal fremhæves for den flotte præstation, men også enkelte spillere bliver nævnt. En spiller som Sif Rykær stepper virkelig op og leverer flere vigtige mål. Og så er der Signe Andersen, som fortsætter hvor hun slap i sidste sæson, og bare sparker boldene i kassen. Det at, vores hold gør det godt, giver bare resultater, og derfor er det hele holdet, der skal fremhæves. Signe Andersen her i duel, mens Sif Rykær ser på bagved. Foto: Ole Nielsen 9