Sommer og sol
Hvepsene på besøg
Søndag kl. 13 spilles en interes-
sant kamp på Vejlby stadion. Det
er traditionsklubben, Brønshøj, der
kommer på besøg. Siden 1945 har
klubben uafbrudt spillet divisions-
fodbold. Normalt ligger klubben
placeret betydeligt højere. Det er
første gang holdet er med i Kvalifi-
kationsspillet i 2. division.
Gennem tiderne har klubben opfostret
prominente fodboldspillere. Brønshøj
Boldklub er blandt andet barndomsklub
for 1992-kæmpen og nuværende OB-
træner, Kent Nielsen. Også på træner-
siden har klubben udklækket talenter.
Det var således i BB, at den nuværende
Horsens-træner, Bo Henriksen, fik sit
træner-gennembrud. Apropos træner,
så bliver det et gensyn med den tidlige-
re Skovbakken-træner, Michael Winter,
der nu leder holdet fra Tingbjerg.
Brønshøj er et professionelt og fysisk
stærkt hold, bl.a. symboliseret i backen
og anføreren, Jamil Fearrington, der al-
tid går forrest og ikke er bange for at
tage sagen i egen hånd. Det skete sidst
i torsdags, da Brønshøj midt i 2. halvleg
kom bagud 1-0 mod Dalum. Først sco-
rede Jamil efter en dødbold, og et par
minutter senere lagde han op til Patrick
Naundrups sejrsmål. Brønshøj savner
ellers ikke offensive profiler i truppen.
Mads Rønne, der for et år siden spillede
hos vennerne på Risvangen og Kevin
Bechmann Timm, der vender søndag
tilbage efter karantæne er nogle af
dem.
Også uden for banen profilerer ”hvep-
sene” (tilnavnet relatere sig til de gul/
sort-stribede trøjer). BB har måske 2. di-
visions mest engagerede publikum, så
man kan se frem til en underholdende
søndag på Vejlby stadion med sang og
vimpler.
Underholdende skal det nok blive.
Trods et knebent nederlag i Næsby,
viste VSK gode takter og kom frem til
store chancer, som desværre ikke ud-
møntede sig i mål i udekampen i tors-
dags. For første kamp i foråret undgik
holdet skader, så der kan søndag stil-
les med samme trup. Men måske har
cheftræner Jesper Højlund en lille joker
sidende på bænken?
Vi byder velkommen til en forhåbentlig
underholdende fight mellem to klub-
ber, der hver har spillet langt over 1000
divisionskampe. Velkommen til publi-
kum, spillere, ledere og fanklubben fra
Brønshøj Boldklub. Også velkommen til
kampens myndige dommertrio, hvor
Martin Kræmer har fløjten. Han assiste-
res af Martin Madsen og Rasmus Niel-
sen. På tribunen sidder Finn Lambæk
klar til at udvikle dommertalenterne.