VSK Aarhus Frivillighedsbank VSK Aarhus | Page 10

Projektgruppe: Fodboldens hus et klubhus med fokus på fællesskab VSK Aarhus er en af Jyllands største klubber, og med fortsat vækst både i foreningen og i nærområdet, er det et vigtigt strategisk indsatsområde, at vores fysiske rammer kan under- støtte de stærke foreningsværdier som fællesskab, netværk og relationer. Derfor ønsker vi at etablere et nyt klubhus, hvor vi kan sikre at klubben samles i højere grad, og hvor der skabes et stærkt fællesskab om VSK-ånden. Rammer: Som frivillig indgår du i en ad hoc entusiast-gruppe, der skal være med til at skaffe den nødvendige kapital til at vi kan realisere et nyt klubhus i VSK Aarhus, under arbejdstitlen ”Fodboldens hus”. Der er på nuværende tidspunkt et kommunegaranteret lån, arkitekttegninger samt partnerskab med Vejlby- Risskov hallen om drift. Gruppen skal forsøge at sikre det nødvendige klubbidrag til at arbejdet kan igangsættes. Hvorvidt finansieringen skaffes via fundraising, events, aktiviteter mv., er op til gruppen. Målsætning: Skaffe tilstrækkelig kapital til at der kan etableres et nyt klubhus i VSK Aarhus. Klubbens skal skaffe 3 mio. kr. til formålet. Midler: Entusiastgruppen har ide- og innovationsfrihed, men må dog ikke handle: - I modstrid med flertallets bedste - I modstrid med gældende dansk lovgivning Kvalifikationer: Skal have lyst til at udvikle klubben Kan have erfaring med projektstyring Kan have erfaring med indtægtsgenerering Kan have erfaring med events Kan have erfaring med fundraising Skal have lyst til at række ud til klubbens medlemmer, forældre og samarbejdspartnere Løn: Glæden ved at skabe glæde for masser af medlemmer. Muligheden for at møde nye mennesker og skabe et større netværk. Arbejdsbelastning: De ressourcer du har overskud til at bidrage i gruppen - ”Sig ikke du ikke kan bidrage, sig hellere hvor lidt du kan bidrage med” Har det skabt interesse for at høre mere om arbejdsgruppen, så tøv ikke med at kontakte nedenfor Kontaktinformation: Leif Gjørtz Christensen [email protected] og 20 96 03 39 Marie Greve [email protected] og 22 12 42 86