Så! Nu kan vi endelig komme
i gang med Slutspillet
Lørdag kl. 14.00 sker der noget som
har været ventet i lang tid. VSK
Aarhus løber på banen, når FC Thy
Thisted venter i denne sæsons slutspil
i Gjensidige Kvindeligaen.
For i hvert fald en person bliver det første
gang i Kvindeligaen – Nemlig VSK
Aarhus Cheftræner Anders Nim som
tiltrådte tilbage i januar. Anders beskriver
hele opstarten som det mest underlige
han nogensinde har prøvet:
Jeg har godt nok tænkt mange ting.
Det har været den mest specielle opstart
jeg nogensinde har oplevet og
formentlig kommer til. Jeg har aldrig
oplevet noget lignende og håber da
heller ikke vi nogensinde skal opleve
noget lignende igen. Jeg har arbejdet
fra et sommerhus på Fanø og det trænerarbejde
har mest bestået i at lave
træningsprogrammer til pigerne, som
de har fulgt mens fodbolden har været
lukket nede.
En ting er at der ingen tilskuere er til at
bakke holdene op i slutspillet. En anden
ting er at antallet af kampe er halveret
samtidig med at pointforskellene er
fastholdt. Dette betyder at hver af de
5 kampe er små finaler, hvis et avancement
til medaljerne skal lykkes.
Jeg har en god fornemmelse af hvor
vi står. Vi har været i gang med træning
i små 4 uger, hvor vi har fået en
masse svar. Vi har desværre ikke haft
mulighed for at spille træningskampe
ligesom muligheden for at overvære
modstandernes træningskampe heller
ikke har været tilstede. Dette efterlader
os med det store spørgsmål om hvor
modstanderne står. Men vi selv har set
rigtig godt ud til træningen og nu glæder
vi os bare til at komme ud og få os
selv testet af mod Thisted.
Dagens opgør mod FC Thy Thisted er
på forhånd vurderet til at blive et tæt
opgør. I efteråret endte de to indbyrdes
opgør med en 2-0 sejr til FC Thy
Thisted samt et uafgjort 2-2 resultat i
det omvendte opgør. Om det bliver et
forandret VSK Aarhus hold vi vil se nu
efter Anders Nim har overtaget roret
efter Hans Paarup vil tiden vise. Anders
Nim forventer selv ændringer og siger:
Jeg har set flere af de tidligere kampe.
Vi vil komme ud lidt mere aggressivt
end tidligere, hvilket betyder at vi kommer
til at lægge højere pres på modstanderne.
Pigerne skal løbe længere
og hurtigere end tidligere og det er
nogle af de nye krav de skal vænne sig
til.
Op til juni måneds slutspil er det et VSK
Aarhus mandskab som går ind med
lidt mindre erfaring på banen da Simone
Hagelskjær har indstillet karrieren
ovenpå sine skader igennem de seneste
sæsoner. Forsvarsspiller Sofie Obel har
ligeledes været nødt til at melde fra til
Slutspillet. Om tabet af de to
fortæller Anders Nim:
Vi kommer til at miste noget erfaring.
Både Obel om Hagelskjær har været
med i mange kampe på højeste niveau.
Deres fravær betyder at andre skal
steppe op og træde ind som erstatning.
Jeg ser at vores unge Sofie Vendelbo
skal overtage Obels rolle i den bageste
kæde. Erstatningen for Simone Hagelskjær
bliver formentlig Katrine Spanner.
Spanner har været on/off med skader
det seneste år og er altså nu tilbage og
tiltænkt pladsen på den centrale midtbane.
Hun har gjort det rigtig godt og
vi ser frem til igen at få hende tilbage
på banen. Af øvrige ændringer ser vi
også på Matilde Søjberg som er kommet
til fra Fortuna Hjørring. Hun er kun
16 år og altså et meget spændende talent
som vi får tilknyttet truppen.
Dagens kamp bliver fløjtet i gang kl.
14.00 – Kampen bliver dog uden tilskuere
så hvis du skal følge med kan kampen
streames via Mycujoo.tv