Tefcold A / S vender den globale coronakrise til en fordel
Mens medierne flyder over med negative historier på baggrund af den globale coronakrise , kan Simon Kiilerich Christensen , area sales manager i TEFCOLD A / S , berette om , at de hos TEFCOLD A / S har formået at vende den globale krise til en konkurrencefordel .
Hvordan det er lykkes , fortæller Simon Kiilerich Christensen her :
– Erfaringsmæssigt ved vi , at når verden er usikker , betyder det i vores branche , at der bliver placeret langt færre fremtidige ordrer . I stedet stiger efterspørgslen på fleksibilitet og hurtig levering tilpasset den aktuelle markedssituation , så vi har sørget for , at vores lager igennem hele perioden har kunnet imødekomme netop det markedsvilkår , og dermed har vi faktisk vundet markedsandele .
Flere andre vilkår har også haft positiv indvirkning på væksten hos TEFCOLD A / S , for når forbrugernes vaner ændrer sig , smitter det også af på kølegrossisten .
– At restaurationsbranchen globalt set har haft det virkelig svært under coronaepidemien , er der desværre ingen tvivl om , men der er faktisk også en del restauranter , der har brugt lukketiden på at renovere , og deraf er der kommet en del ekstra bestillinger på nye køle- og fryseaggregater .
Desuden har mange restauranter valgt at fokusere ekstra meget på take-away , hvilket også har afledt nye behov for opbevaring af mad og drikke , så den enkeltes forbrugsvaner påvirker i høj grad også vores afsætning .
– I TEFCOLD A / S bruger vi aktivt de erfaringer , vi får fra de forskellige markeder , til at hjælpe vores kunder med at flytte fokus hen på områder , der kan skabe vækst og udvikling i krisetider . Således er det lykkedes flere af vores kunder at vende en kritisk situation til noget positivt ved eksempelvis at tilføje flere produkter til deres eksisterende sortiment , udvikle et nicheforretningsområde og lignende , siger Simon Kiilerich Christensen og tilføjer , at TEFCOLD A / S selv har ændret strategisk fokus på det danske marked , hvilket har afledt så stor forandring og vækst , at de inden for det seneste år er gået fra at håndtere 2 store danske kunder til at have 300 kunder .
Flersprogede medarbejdere – Til trods for at der er kommet mange flere danske kunder , kommer langt hovedparten af omsætningen stadig fra udlandet , og således opererer TEFCOLD A / S i dag i over 100 forskellige lande via distributører og samarbejdspartnere , og det forpligter , fortæller Simon Kiilerich Christensen , for i TEFCOLD A / S ønsker man at være så tæt på sine kunder som muligt . Det betyder også , at man har valgt , at samtlige sprog , man møder på de aktuelle markeder , skal beherskes fra hovedkontoret i Viborg . Så mens vi bevæger os rundt i huset , kan vi høre en summen af både russisk , spansk , svensk , fransk , tysk og tjekkisk , og det er en klar fordel at kunne tale mere end blot dansk og engelsk , hvis man drømmer om en karriere hos TEFCOLD A / S , men det er dog ikke en forudsætning :
– Når vi søger efter kvalificerede medarbejdere , er
sprogkundskaber en meget efterspurgt kvalifikation hos os , men er man for eksempel lidt rusten i sit spanske og kan matche jobkriterierne i øvrigt , er vi ikke blege for at lade en medarbejde undervises i sprog undervejs i oplæringen , forklarer Simon Kiilerich Christensen .
Global virksomhed der støtter lokalt Hele verden er det primære marked , men engagementet er i høj grad lokalt , hvilket den lokale håndboldklub Viborg HK også nyder godt af . Hvorfor denne prioritet ? Det forklarer virksomhedens ejer , Torben Christensen :
– Vi har valgt at forlænge vores hovedsponsorat med Viborg HK , fordi det er vigtigt for os at bakke op om et af byens helt store varemærker . Klubben er i høj grad med til at promovere Viborg og skabe positive historier om byen , og vi skal ikke have dybe lommer og korte arme , hvis vi fortsat vil se udvikling i Viborg . Vi har et håndboldhold , der skaber branding for millioner , og vi oplever helt konkret , at den store eksponerings- og brandingværdi smitter positivt af på os som virksomhed , så en forlængelse af vores hovedsponsorat er en prioritet for os .
Fakta om TEFCOLD A / S : TEFCOLD A / S tilbyder kommercielt køleudstyr - kølere og frysere til et hvert formål , eksempelvis til HoReCa- og detailsektoren . Virksomheden sælger til knap 100 lande via internationale distributører og samarbejdspartnere . Det er unikt for Danmark , at danske virksomheder har mulighed for at købe direkte , eksempelvis online i TEFCOLD A / S ’ webshop .
TEFCOLD A / S er en del af TEFCOLD Gruppen , som også omfatter virksomheder i England , Tjekkiet og Slovakiet . TEFCOLD Gruppen har i alt 100 + medarbejdere , der hver dag arbejder for at give kunderne den bedste køleløsning og kundeoplevelse . TEFCOLD Gruppen sælger 160.000 køleprodukter årligt til det europæiske marked . Vil du vide mere om TEFCOLD A / S , kan du læse mere på deres hjemmeside , www . tefcold . dk .
TEFCOLD A / S er vigtig for Viborg HK For klubben er et hovedsponsorat enormt vigtigt , og det er da også med stor glæde , at bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen offentliggør aftalen :
– Den store opbakning , som vi oplever fra lokalsamfundet , er altafgørende for os , og fundamentet styrkes , når en stor lokal og international virksomhed som TEFCOLD A / S vælger at forlænge sit hovedsponsorat , og det er til glæde for både spillere og klub som helhed . TEFCOLD A / S arbejder ud fra mange af de samme værdier som Viborg HK , og de har altid været en virkelig god og loyal samarbejdspartner i klubben , så vi er stolte over , at deres oplevelse er , at de har fået så god værdi for deres sponsorat , at de har lyst til at forlænge det .
Som hovedsponsor vil TEFCOLD A / S fortsat have en af de absolut bedste trøjeplaceringer med synlighed på fronten af Viborg HK ’ s trøjer .