Viborg HK Slutspilsavis Juni 2021 | страница 13

I målet står et kæmpe talent

Den 20-årige målvogter Anna Opstrup Kristensen havde en fantastisk start i Viborg HK , hvor hendes præstationer hurtigt blev genstand for megen opmærksomhed – også fra Viborgs borgmester og tidligere klub- og landstræner i kvindehåndbold , Ulrik Wilbek , der kaldte hende for et af de største målvogtertalenter , han nogensinde havde set . Og netop nu er Anna Kristensen da også kåret til Årets Kvindelige Talent af Håndbold Spiller Foreningen .
Den dygtige keeper fik hele 85 % af stemmerne , så det er ikke en overdrivelse at sige , at der var bred enighed om kåringen .
Anna Kristensen har stået imponerende flot i sæsonen 2020 / 2021 , og hun er den målvogter i ligaen , som har allerflest redninger .
Livet som håndboldspiller Hun imponerer gang på gang , er blevet udnævnt til ´ kampens profil ´ adskillige gange igennem sæsonen og er også kommet på Årets Hold i Bambusa-ligaen 2020 / 2021 . Når der virkelig skæres ind til benet , er det dog hverken titler , trofæer eller personlig berømmelse , der driver hende . Selvom træning , masser af træning , kampe , sejre og nederlag fylder meget i hverdagen , er håndbolden for Anna Kristensen mest af alt ensbetydende med fede oplevelser og venskaber , og når hun mærker efter og skal definere , hvor hun henter motivationen og drivkraften , så er det netop der .
Hun elsker de mange rejser og ture , hun tager på sammen med sine holdkammerater .
Hovedårsagen til , at jeg spiller håndbold , har aldrig været , at jeg vil vinde alt . Jeg spiller håndbold , fordi jeg gerne vil have nogle fede oplevelser med de mennesker , som jeg er sammen med . De oplevelser kan man få mange steder . Noget af det , som jeg husker bedst fra min ungdomstid , er vores ture til for eksempel Tjekkiet og Partille Cup i Sverige , siger Anna Kristensen .
Det sociale aspekt tager Anna også med , når hun tager hjem . Hun bor nemlig i et lille håndboldkollektiv på Skansebakken i Viborg , hvor hun , Ida-Marie , Moa , Pauline , Emma og Laura har hver deres lejlighed .
Uddannet som målvogter Det var faktisk Anna Opstrup Kristensens søster Stine , ligaholdspiller i Skanderborg , der fik Anna ind i målet . Det skete i forældrenes garage , da de var helt små , og søsteren skulle bruge en at skyde på – her var Anna som lillesøster jo det oplagte valg .
Før håndbolden kom ind i billedet , var Anna og søsteren ” tvunget ” til at bruge et år på badminton , for begge forældre havde været habile badmintonspillere som unge , og de ville gerne give interessen videre . Men som Anna siger : Jeg var simpelthen så dårlig til badminton , så det ville aldrig blive sjovt . Derfor var jeg lettet , da jeg fik lov til at starte til håndbold i en alder af ca . 7 år .
Håndbolden har været en fast del af Annas og søsterens liv lige siden , og Skanderborg var det perfekte sted at uddanne sig til målvogter , fortæller Anna .
I de første år i klubben havde jeg mest fokus på at det sociale , men da jeg var omkring 12 år , kunne jeg mærke , at det var i målet , min plads var , og i årene herefter begyndte det faktisk at gå stærkt . Jeg blev udtaget til fællestræningen med de bedste spillere fra andre klubber , og her mødte jeg andre unge , der tog håndbolden ret seriøst , og det kunne jeg mærke , at jeg også ville .
I tre år var Anna en del af SHEA , Skanderborgs Håndbold Elite Akademi , der arbejder med unge håndboldtalenter , som vurderes til senere at kunne udvikle sig til seniorspillere på et højt plan . Hun sprang til , når hun kunne se sit snit til det – også når der til træning manglede en målvogter på et drengehold . Som 15-årig vandt hun U18 DM-guld i selskab med en
Fortsættes på næste side