Vores opgave bliver at få flyvende fløje - det driller os ind imellem . En af styrkerne ligger i vores 6 + 0-forsvar og vores mange redninger . Noget af det , vi har haft svært ved , er at få 5 + 1-forsvaret til at fungere , og det skal vi arbejde på , og det er mit håb , at vi får bedre styr på det i slutspillet .
Det samme ser jeg egentlig med vores 7-mod- 6-spil , hvor vi også mangler lidt lag , før vi kan sige , at vi er klar til slutspillet . Det skal vi blive bedre til , for det er også noget , der kan afgøre håndboldkampene .
Stærkt kollektiv Adspurgt til individuelle præstationer starter cheftræneren faktisk med at fremhæve den gode kollektive indsats , hvor der løftes i flok og hvor spillere , man måske ikke forventer , træder til , når der er behov for det .
– Overordnet set er vi her på grund af en kollektiv god præstation . Vi har i perioder haft spillere , der har spillet særdeles fremragende på et højt internationalt niveau , og vi har set nogle , der pludselig træder frem og tager ansvar .
Jeg synes , at det var helt fair , at Line Haugsted kom på efterårets hold , for hun havde spillet en virkelig god slutrunde . Det er også helt på sin plads at fremhæve Kristina Jørgensen - hun sætter mange mål og laver rigtig mange assist . Hun afgjorde jo nærmest Super Cuppen over Odense Håndbold . På fløjen finder vi Lærke
Nolsøe , der har hævet sit spil rigtig meget efter landsholdssamling , og den øgede spilletid bekommer hende godt .
Moa Högdahl har været virkelig godt spillende , indtil hun blev skadet , og hun har lagt mange lag på sit spil og arbejdet godt med vores fokusområder . Ida-Marie Dahl har jo især på det seneste været helt formidabelt , og hun har vist virkeligt højt niveau . Hun kommer med en fed energi , er i uhyggeligt god fysisk form , og hun er uden diskussion en af verdens bedste kontrastregspillere .
Vi har også fået løst problematikken i forhold til afslutninger på højre fløj og set Thilde Frandsen brillere flere gange .
Camilla Fangel var en af de nye spillere , og vi har fået rigtig godt gang i hendes spil . Det forløb har faktisk været præcis , som vi havde håbet på , hvor hun skulle ind og stabilisere vores forsvar , og hun gør det rigtig godt .
Tonje Enkerud , Mathilde Rivas Toft og Sara Hald kommer lige pludselig til at dække nogle andre positioner og gør det også godt . Mathilde Rivas Toft kommer tilbage efter en korsbåndsskade og har virkelig fået løftet sit niveau .
De unge stjerneskud Laura Holm og Signe Vetter er kommet godt ind i truppen og har både fået og taget mere og mere ansvar , og de løfter opgaven rigtig flot . Jeg glæder mig til at være med i deres udvikling .
Emma Friberg har haft nogle rigtigt gode perioder , og vi har heldigvis fået hende mere med i forhold til første år . Det betyder , at vi har et alternativ til Anna Kristensen , men vi kommer dog ikke uden om , at hun er vores absolutte førstevalg . Anna er vanvittigt dygtig , og jeg er stolt af , at vi har formået at holde hende i Viborg HK . Hun har løftet sit spil , og hun har stået virkelig godt her op til slutspillet .
Alt i alt har vi en stærk trup med mange profiler og mange forskellige styrker , der giver os gode ressourcer til slutspillet , vurderer Jacob Vestergaard .