Bag om Viborg HK ’ s nye direktør
Jens Steffensen er ansat som direktør for Viborg HK pr . 1 . marts , og dermed overtager han rollen efter Jørgen Hansen , der igennem de seneste fem år har styret klubben gennem med- og modvind .
Beder man den nye direktør sætte nogle få ord på de værdier , der er vigtige for ham , kommer svaret prompte : ærlighed og samarbejde . Med en baggrund som såvel træner , agent og CEO for Generation Handball har den nye direktør en stærk sportslig profil , og det er da også her , han ser en af de rigtigt store udfordringer som ny direktør .
– Når Kristina Jørgensen og Line Haugsted forlader klubben til sommer , er det to meget stærke profiler , der på den ene eller den anden måde skal erstattes . Vi kan muligvis finde lignende spillere , men scenariet kan også blive , at erstatningen af de to kommer til at ske igennem en kollektiv indsats og en bredere funderet styrkelse af truppen .
Fremtiden i Viborg HK De to profilers klubskifte gav genlyd i håndboldverdenen , hvilket også kunne mærkes i Viborg HK , og dertil kom , at klubben netop har præsenteret et regnskab med underskud . Ingen af delene fik dog Jens Steffensen til at tvivle på , om han havde lyst til at påtage sig direktørrollen :
– Kigger man på situationen fra helikopterperspektivet , ser jeg en klub , som i 2020 / 21 vandt DM-sølv , som i skrivende stund klarer sig rigtig godt i den europæiske turnering , og som ligger til at få point med fra grundspillet til slutspillet . Dernæst skal man ikke glemme , at Viborg Håndboldklub er Danmarks mest vindende og traditionsrige klub igennem tiderne , hvilket også åbner mange døre . En af mine roller bliver netop at sikre , at Viborg HK fortsat er et af Danmarks stærkeste sportsbrands . Det vil jeg stræbe efter gennem hårdt arbejde , engagement og min store begejstring for klubben .
Jeg vil desuden bruge min brede erfaring som spilleragent og træner samt mit store netværk i byen og i håndboldkredsene til at bidrage til , at klubben kan tiltrække relevante spillere , sponsorer og samarbejdspartnere , så vi sammen kan lykkes på de parametre , der er vigtige for Viborg HK - både sportslige og kommercielle , lyder det fra Jens Steffensen .
Kort om Jens Steffensen :
• Har den højeste håndbolduddannelse , EHF Master Coach , og en bachelor i statskundskab .
• Han påbegyndte sin trænerkarriere i 1985 , hvor han var ungdomstræner i Bjerringbro FH , og han har bl . a . været assistenttræner i Viborg HK ( også for Ulrik Wilbek ) og cheftræner for klubber i Danmark , Norge og Polen .
• I årene 1999 til 2005 var Jens Steffensen direktør i Bjerringbro FH , hvor han bl . a . har været med til at starte ungdomsafdelingen i Bjerringbro-Silkeborg .
• Siden 2016 har han stået i spidsen for Generation Handball .
Jens Steffensen er siden 1 . marts regerende direktør i Viborg HK ApS