Bjarne flytter med MLI Murerentreprise til Viborg
At sportsbrandet Viborg HK efter 33 år i den bedste danske damehåndboldrække stadig brænder igennem hos såvel privatpersoner som det erhvervsmæssige segment , er murermester og indehaver af murerentrepriseselskabet MLI Murerenterprise Lars Ingemann et godt eksempel på . Selv om han gennem et par år har været en markant støtte for de viborgensiske håndboldspillere i Viborg HK , har han kun et par gange besøgt Vibocold Arena på en kampdag . Og dette mestendels , fordi datteren er glad for at se håndbold . De fleste håndboldkampe spilles på hverdagsaftener , hvor det efter en ofte lang arbejdsdag ikke er et ophold i en sportshal , der står øverst på to-do-listen efter fyraften . Derfor er det kollegerne i sportsforretningen Viborg FF , der oftest får besøg af murermesteren , når deres sportslige udøvelser foregår i weekender .
Den manglede tilstedeværelse i håndboldarenaen svækker dog ikke Lars Ingemanns støtte og opmærksomhed på håndbolden .
– Jeg er faktisk utrolig glad for at støtte op om Viborg HK . Det er en klub , der ud over det sædvanlige har sat Viborg og Viborg Kommune på danmarkskortet . Når vi så samtidig kan konstatere , at Viborg HK er en af de sportsklubber , der har størst medieopmærksomhed , giver det god mening at være med i klubbens og sportsforretningens store sponsortrup , siger Lars Ingemann , der i samme åndedræt oplyser , at han fremover oftere vil være at finde på tilskuerpladserne i Vibocold Arena .
At snakken med denne avis ’ udsendte foregår dagen efter en tv-transmitteret storsejr for Viborg HK over en østsjællandsk håndboldklub med flere direkte tv-optagelser af MLI Murerentreprises firmanavn og logo bekræfter kun Lars Ingemanns positive holdning til sit sponsorengagement i Viborg HK .
Inden sommeren 2022 flytter MLI Murerentreprise til virksomhedens nye domicil i Viborg .
Tilbage til Bjarne Nærværende artikels overskrift kræver en forklaring . I forbindelse med , at MLI Mureentreprise gennem de senere år har oplevet en ret så usædvanlig og til stadighed voksende ordrebog med efterhånden 125 dedikerede medarbejdere på lønningslisten , kniber det efterhånden med pladsen på firmaets nuværende domicil i Sparkær . Derfor har Lars Ingemann købt et større bygningskompleks med en tilsvarende stor grund på Lundvej i
Når murermester og indehaver af MLI Murerentreprise Lars Ingemann skal på kundeopgaver , er Bjarne klar til at være med .
Viborg . Forberedelserne til flytningen er allerede så langt , at der forventes afgang fra Sparkær til Viborg inden sommerferien .
Og her kommer Bjarne så ind i billedet . Bjarne er en velvoksen og yderst venligsindet Old English Bulldog , der ud over at være kørselsvejleder for Lars Ingemann , når han er på kundebesøg ude i landet , tager imod alle besøgende i administrationsbygningen i Sparkær . Denne funktion skal Bjarne også have i Viborg .
Byggeopgaver over hele landet med medarbejderne i fokus Blandt landets entreprenørvirksomheder er MLI Murerentreprise kendt for at være en virksomhed , de kan stole på , og som kan sit håndværk .
– Uanset omfanget af et nybyggeri er vi kendt for at overholde både tid , pris og kvalitet i forhold til den aftale , vi har indgået . Derudover gør vi meget ud af at være en både ansvarlig og attraktiv arbejdsplads for vores mange murersvende . Og det sidste er yderst vigtigt , fordi vores succes er afhængig af netop deres indsats og positive indstilling , og fordi håndværk handler om mennesker . Ellers kan det efter vores mening ikke kaldes håndværk , lyder det fra Lars Ingemann .