Viborg HK
- På toppen af Danmark siden 1988
I 1988 blev der for første og eneste gang transmitteret en kvindehåndboldkamp fra næstbedste række direkte på en landsdækkende TV kanal .
Den helt nye landsdækkende kanal – TV2 - fandt Viborg HK`s nye satsning på kvindehåndbold så interessant , at de havde sat en hel aften af til at vise kampen mellem Viborg og Horsens og efterfølgende transmittere en debat om kvindehåndbold fra Viborg Stadionhaller .
Lige siden har Viborg HK fremstået som kvindehåndboldens største brand i Danmark .
14 danske mesterskaber , 3 CL titler og en lang række EC og pokaltitler er det blevet til i en periode , der nu har varet over 30 år med VHK i toppen af dansk og europæisk klubhåndbold .
Hvis man går igennem persongalleriet , der har optrådt for VHK gennem årene , ja så kan man vel bare konstatere , at stort set alle de største nationale og internationale navne har repræsenteret klubben .
Det har ikke været ” guld og grønne skove ” det hele . I flere omgange har Viborg HK været tæt på den økonomiske afgrund , og i midten af 2010 ’ erne måtte man erkende , at det ikke var muligt at satse både på kvinde- og herrehåndbold . I dag bevæger VHK sig igen i den rigtige retning . Økonomien er – takket være kolossal lokal opbakning – stabil , og sportsligt er den seneste landsholdsudtagelse måske det bedste parameter på , at VHK igen er at finde helt i toppen . 6 af de 18 spillere landstræner Jesper Jensen har udtaget repræsenterer i øjeblikket VHK . Det er med afstand den største repræsentation af danske landsholdsspillere noget klubhold kan levere . I Viborg Kommune er vi stolte af vores sportslige flagskibe . Mange danskere har Viborg HK som deres favorithold , og bortset fra landsholdet er det stadig VHK , der trækker flest seere , når der er kvindehåndbold på skærmen .
Det er i øjeblikket ikke muligt at følge VHK live på tilskuerrækkerne , men jeg håber , at I vil støtte pigerne og klubben , når den mulighed kommer tilbage . Det har de fortjent .
Indtil da vil jeg ønske VHK held og lykke med de afgørende kampe om det danske mesterskab . Det bliver vanvittig spændende .
Ulrik Wilbek Borgmester i Viborg Kommune
GULD OG
GRØNNE SKOVE
Udgiver : Viborg HK ApS Redaktion : Viborg HK og MK-Medier . Produktion : Sats & Tegn Tryk : JFM Trykkeri Struer Distribution : Budnet og Viborg HK Oplag : 15.000 ex .