sortere , sætte varer på hylderne , gøre rent , shine op og få masser af ideer , til hvad vi skal og vil , når vi kan åbne rigtigt .”
Nå ja , og så har de også startet en ny salgskanal op , så mens døren er låst , er salget flyttet online . Køberne kommer både fra Facebook og salgssider på nettet , lige som butikken modtager en del henvendelser fra folk , der har set en ny kontorstol eller en lille reol eller vase i vinduerne .
Her på en vinterdag i februar venter Jonna Larsen på at få dagens tredje par ski og skistøvler afhentet . Hun satte sig nemlig for at sælge ud af dét sortiment , for som hun forklarer : ” Vi kan jo ikke bare vente på , at butikken får lov til at åbne , for så er der sikkert ikke brug for ski mere .” Med den indstilling er vi ret sikre på , at butikken nok skal overleve selv en covid-19-nedlukning , og der er da også både drømme og håb om en ( forsinket ) åbningsfest :
” Ja , vi fik jo kun lige sat A-skiltet ud , før butikken blev lukket igen , så vi håber , at vi på et tidspunkt kan holde en stor åbningsfest , hvor alle spillerne kan være her sammen med sponsorer , byens borgere og os frivillige .”
Både indlevering , afhentning og levering Det servicemindede butikspersonale er helt bevidste om , at det skal være let for forbrugerne både at donere og købe . Derfor strækker blandt andre Leo Nielsen og Allan Laursen sig også langt , når det handler om at få nye varer til butikken og få solgte varer over disken :
” Når der ikke er covid-19 , er butikken åben hver onsdag , torsdag og fredag , og mens der er lukket , må vi jo sno os . Ønsker man at donere møbler , brugskunst og lignende til Grøn Fornuft , kan man altid ringe til mig på 30138902 , så åbner jeg butikken for indlevering . Jeg er da også til at snakke med , hvis man gerne vil have , at jeg kommer og henter varerne i stedet , ligesom det er muligt at få leveret købte varer for bare kr . 50 , - i Viborg .”
Grøn Fornuft tager imod møbler , pynteting , legetøj og så videre , men ikke tøj , sko og gamle ugeblade / aviser . Find os her : facebook . com / gronfornuft