Internationalt håndboldmiljø binder hotel og VHK sammen
Dåbsattesterne for Viborg Håndboldklubs professionelle etablering og indvielsen af Viborgs store smukke hotel ved Søndersøs nordvestlige hjørne er nogenlunde ens . Efter ansættelse af Viborg Kommunes nuværende borgmester Ulrik Wilbek som træner for VHKdamerne midt i 1980 ’ erne trådte holdet ind i håndbolddanmarks øverste række i sæsonen 1988 / 1989 . Nogenlunde samtidig med ansættelsen af Ulrik Wilbek slog Golf Hotel Viborg i 1986 døren op for de første gæster . Og allerede fra dag ét var mange af disse gæster håndboldspillere fra såvel det danske som det internationale håndboldmiljø .
– Salgschef Lars Behrmann og jeg har været ansat på Golf Hotel Viborg i rigtig mange år , siger hoteldirektør Lars Iversen . – I al den tid har vi haft et ualmindeligt godt og positivt samarbejde med sportsvirksomheden Viborg HK ApS , som den hedder i dag . Det udmøntede sig blandt andet i , at da VHK-håndboldfeberen var på sit højeste , arrangerede hotellet og klubben i samarbejde et fælles hotel og håndbold-tilbud , hvor vi her på hotellet solgte weekendophold med indlæg og besøg fra enten Ulrik Wilbek eller et af holdets andre store navne under spisningen efterfulgt af en stor sportsoplevelse i holdboldhallen .
Salgschef Lars Behrmann blev og er stadig overrasket over den store positive respons , som hotellet oplever ved samarbejdet med Viborg HK . ( Foto : Golf Hotel Viborg )
Ifølge salgschef Lars Behrmann var det ikke noget , som ledelsen på hotellet i begyndelsen forventede sig meget af .
– Vi annoncerede løbende i Jyllands-Posten og fandt hurtigt ud af , at de weekender , hvor der var indlagt en håndboldoplevelse , øgede vi besøgstallet mærkbart , siger Lars Behrmann , der mener at kunne huske , at der flere gange som følge af håndboldaftalen var over 80 gæster flere end normalt under weekendopholdene .
VHK er en del af hotellets dna Såvel Lars Behrmann som Lars Iversen har den opfattelse , at VHK er en del af Golf Hotel Viborgs dna . Her henviser de til flere eksempler , hvor det mangeårige samarbejde løbende genererer gæster til hotellet . Dette eksempelvis når udenlandske håndboldbesætninger skal spille enten på klubniveau eller landsholdsniveau i Vibocold Arena . I den forbindelse oplever hotellet ofte at blive kontaktet af tidligere viborgspillere , der kender hotellet , og gerne vil bruge det , når de spiller i Viborg .
De positive holdboldrelationer kommer også til udtryk , når hotellet deltager i turistmesser i Norge , især i den sydnorske by Larvik . – I mange år var Larvik Damehåndbold og Viborg HK nærmest uadskillelige . Hvert år mødtes de i en række europæiske turneringer , så når vi deltog på turistmesserne i den del af Norge , fik vi meget godt håndboldsnak med de norske messegæster , der kunne se , at vi kom fra Viborg , lyder det samstemmende fra de to hotelfolk .
Støtter nu op om de frivillige Golf Hotel Viborg og Golf Salonen på det lille næs ” Salonhalvøen ” i Nørresø ejes af
Golf Hotel Viborg ligger smukt ved den nordvestlige kyst af Søndersø ( Foto : Golf Hotel Viborg ).