VenstrePosten nr. 3 2018 Venstreposten nov 2018 | Page 9

DET OPTAGER MIG - en aktiv borger i Gribskov Af Peter Agerbo Anders Kofod er Græsted-borger, en del af Græsted VVS og passioneret formand for Græsted Borgerforening. Anders deltager blandt andet i møderne i Græsted Byforum, hvor byrådspolitikere og Gribskov Kommunes administration mødes med aktive og interesserede Græsted-borgere og drøfter ”Områdefornyelse i Græsted” – det 5-årige projekt, som afsluttes her i 2018 og som har haft til formål at få løftet de fysiske ammer i Græsted by Jeg fangede Anders Kofod en mandag formiddag. Anders er ”talerør” for borgerforeningen og er stærkt forun- dret over, at Byrådet i sin seneste budget-besparelse havde foreslået, at der bliver sparet kr. 1 mio. på BLIK – ikke på bibli- oteksvæsenet, MEN på BLIK. I spørgetiden på Byrådsmødet den 1. oktober 2018 afleverede Anders Kofod mere end 1.700 underskrifter fra voksne borgere i Græsted og omegn og mere end 100 underskrifter fra børn (der er ca. 3.600 borgere i Græsted),. Anders protesterede på Græsted borgeres vegne mod besparelsen på BLIK. I sit svar til Anders inviterede Morten Ulrik Jørgensen til et dialogmøde, hvor Morten Ulrik Jørgensen var sikker på, at man nok skulle finde løsninger, der ville blive til fælles bedste. Det var tydeligt, at det store fremmøde af protesterende bor- gere foran rådhuset havde gjort indtryk på byrådspolitikerne og Morten Ulrik Jørgensen udtalte på mødet, at det fortsat var meningen, at de kulturelle tiltag fortsat skulle udspringe af BLIK, dem skulle der ikke spares på og at der var brug for at tænke nyt. Anders inviterede på vegne af Græsted Borgerforening hele byrådet og Græstedborgere til ”STØTTEMØDE for BLIK” på Græsted Kro den 4. oktober. Anders fortæller: ”For mange af de fremmødte borgere blev det på mødet på kroen tydeligt, at beslutningen i fagudval- get Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi med Morten Ulrik Jørgensen (G) som forman og Jesper Behrensdorff (C) som næstformand, var blevet truffet på et grundlag, der savnede faktuel information og indsigt i de aktiviteter, der rent fak- tisk udspringer fra BLIK. Besparelsen begrundes med, at BLIK fremover skal være et selvbetjeningsbibliotek. Borgerne skal fremover selv forestå registreringen af de bøger, de låner og de bøger de afleve- rer. . . . Kære politikere—således har det være i årevis!!! . . .så der er da et eller andet, som udvalgsmedlemmerne må- ske ikke er opdateret på eller klar over. Måske skal de briefes mere detaljeret af administrationen, hvorledes det rent fak- tisk forholder sig. Det undrede et par af de fremmødte Græstedborgere, at besparelsen på BLIK ikke var drøftet i Græsted Byforum, hvor samarbejdet normalt drøftes og koordineres . Det er også her, at man gennem bl.a. dialog har skabt en bedre by. Når politikernes undlader at tage et så stor og betydelig besparelse til drøftelse, understøtter det ikke troen på et åbent samarbejde, når en så voldsom besparelse kommer som ”lynet fra en klar himmel”. Det må og skal politikerne gøre meget bedre. Under mødet på Græsted Kro blev det ligeledes gjort klart, at BLIK i områdefornyelses projektet og i mange andre sam- menhænge er et omdrejningspunkt for aktiviteter og initiati- ver i Græsted by og medarbejderne på BLIK har i alle årene været dynamoerne, der driver mange af disse aktiviteter og initiativer. Hvis personalet opsiges eller flyttes - forsvinder en årelang erfaring, som det tager mange år at opbygge.” I skrivende stund har Anders Kofod endnu ikke fået en hen- vendelse fra Morten Ulrik Jørgensen, så det bliver spænden- de at se, hvornår der bliver taget initiativ til dialogmødet. Og Anders håber på, at det ikke bliver for sent i forhold til, hvor- ledes besparelsen udmøntes, hvornår besparelsen effektue- res eller hvis personalet selv ”finder andre veje” Venstre har to medlemmer af udvalget, Kim Valentin og Jørgen Simonsen, som sikkert vil støtte op om endnu en drøftelse af udmøntningen af besparelsen, så den kommer til at ramme biblioteksvæsenet bredere. Venstrefolk har før udvist kreative tanker