VenstrePosten nr. 2-2018 Venstreposten juni 2018_HIGH

Vi mangler en nordsjællandsk trafikmafia. Af Anna Libak Alle veje fører til Hillerød. Men kun hvis man har tid nok. Der gik ikke fem minutter, fra jeg havde meldt mit kandidatur for Venstre i Nordsjælland, før velme- nende mennesker fortalte, at jeg ligeså godt kunne opgive at blive valgt, hvis jeg ikke gik ind for fær- diggørelsen af Frederikssundmo- torvejen og en forlængelse og udvi- delse af Hillerød-motorvejen. Samt en forbedring af Kystbanen, natur- ligvis. Jeg skal ærligt indrømme, at det forskrækkede mig. For vi har alle hørt om den jyske motorvejsmafia, og fordi jeg tit kører rundt til jyske forsamlingshuse og sognegårde som foredragsholder, så ved jeg, hvor stærk den er. Lad mig sige det sådan: Der er virkelig god plads på Esbjerg- og Herningmotorvejen. Jeg tror heller ikke, at motorvejen til Frederikshavn er overtrafikeret for at sige det på jysk. Så ja, det forskrækkede mig at hø- re, at det var et vælgerkrav. Tanken om, at jeg blev nødt til at gå ind for flere milliarddyre, halvtomme mo- torveje bød mig i den grad imod: Det var jo netop Venstre, jeg gerne ville være politiker for. Fordi det er et parti, der går op i, at borgernes penge bruges med omtanke. ”Det er jo folketingspolitiker, jeg vil være”, indvendte jeg. ”Ikke med- lem af en trafikmafia.” ”Jamen, du bliver altså ikke valgt, hvis ikke du går ind for de motorve- je”, gentog de. ”Du bor jo ikke en- gang i Nordsjælland, så hvorfor skulle folk vælge dig, hvis du ikke tager deres problemer alvorligt?” Jeg prøvede til mit forsvar at ind- vende, at jeg da har tilknytning til Nordsjælland. Det kan man slet ikke undgå, hvis man bor i Køben- havn. Jeg sagde, at min svigermor havde været præst i Søllerød i mange år, og at jeg derfor kendte Søllerød ind og ud. Og jeg sagde, at i min barndom lejede min mor et år et sommerhus i Dronningmølle, hvilket jeg aldrig glemmer – og det gør udlejerne heller ikke. Som det hjælpsomme barn, jeg var, gravede jeg som syvårig i juni måned deres største og fineste blomsterbed igennem, fordi jeg troede, at de mange grønne stængler var ukrudt. Jeg sagde også, at jeg nok mente, at det måtte tælle for et eller an- det, at min søn efter sommerferien skal begynde på musikalsk grund- uddannelse i Helsingør. Og endelig så havde jeg da faktisk også, nu hvor jeg tænkte over det, undervist i politik på Krogerup Højskole for nogle år siden, mens jeg var på Weekendavisen. Der tog jeg altid Kystbanen. Man skulle bare sørge for at tage toget fra Østerport Sta- tion en time før, man ellers ville have gjort det, for så nåede man frem i tide: Toget var sjældent me- re end 45 minutter forsinket. ”Netop”, sagde de. ”Man skal have meget god tid for at arbejde andre steder end sin hjemkommune, når man bor i Nordsjælland.” Og så var det, at jeg til sidst be- sluttede at gå hjem og læse på lek- tien. Jeg fandt en rapport fra Cowi, en opgørelse fra transportministe- riet over undersøgte vejprojekter samt et referat af Produktivitets- kommissionens anbefalinger for infrastruktur. Og da jeg havde læst det hele, så følte jeg mig som ver- dens heldigste folketingskandidat. For jeg kan nu med overbevisning slå fast, at jeg selvfølgelig går ind for både Frederikssundsmotorve- jens tredje etape, motorvej mel- lem Allerød og Hillerød og trafik- motorvej til Helsinge. Argumenterne er overvældende. Folk holder i kø for længe. Der sker for mange ulykker på vejene. Nye virksomheder holder sig væk, og de gamle taber omsætning. Og det bliver kun værre, når det nye supersygehus og den nye multihal i Hillerød føjer adskillige tusinde mennesker dagligt til dem, der allerede nu kæmper for at pendle sig vej til arbejde på kryds og tværs Nordsjælland. Eller når fjordforbindelsen over Roskilde Fjord lokker endnu flere bilister ud på Frederikssundsvej. Og det allerbedste er måske, at det samfundsøkonomisk ikke ale- ne er forsvarligt, men ligefrem tilrådeligt at gøre noget ved sa- gen. Det har det endda været i årevis. Anlægsloven for Frederiks- sundmotorvejen er vedtaget for længst. Uden at der sket noget som helst. Den nordsjællandske trafikmafia i Folketinget har tilsy- neladende været for svag; og jeg melder mig gerne til at forstærke den. Dog vil jeg ikke skjule, at forløbet har lært mig, hvor taknemmelig jeg skal være for, at det ikke var Venstre i Lyngby-Tårbæk, som opfordrede mig til at melde mig som kandidat. For letbanen - nej, den havde jeg altså aldrig taget på mig!

VenstrePosten nr. 2-2018 Venstreposten juni 2018_HIGH | Page 9