VenstrePosten nr. 2-2018 Venstreposten juni 2018_HIGH | Page 4

SANDT OG FALSK OM GRIBSKOV KOMMUNES ØKONOMI! Af Kim Valentin Har kommunen en dårlig økonomi? Nej - det er falsk. Men vi vil få det, hvis ikke vi passer på med, hvad vi bruger vores penge på. Anders Gerner Frost er derfor på meget tynd is, når han postulerer dette. Hvert år er der udfor- dringer. Sidste år alene skulle vi finde små 40 millioner til børneområdet. Over 4 år er det 160 mio. kr. og mere end den udfordring, vi står med nu. Nye beregningsforudsætninger for udligning og KL-aftalen giver endda kommunen mere end 20 mio. kr. alene i 2019. I hele perioden ville det være 80 mio. kr. Når man tillægger, at Anders Gerner Frost har lagt ekstra udgifter i budgettet fra nytår og til nu på mere end 60 mio. kr., så er det nye flertal faktisk helt selv skyld i den opga- ve, de sidder med. Men vi skal selvfølgelig nok hjælpe med at løse tingene – bare ikke skatten sættes op! Har Venstre brugt for mange penge gennem de sidste 4 år? Nej - det er falsk. Vi har kørt en stram styring af økonomien, og årsregnskabet for 2017 viser et mindre forbrug (overskud) på 122 mio. kr. hvoraf dog små 100 mio. er overførsler fra år til år. Vi har samlet afdraget 60 mio. kr. af gælden og li- kviditeten (gennemsnit) ligger på omkring 150 mio. kr. Alt sammen OK. Anders Gerner Frost viste ikke, hvad der foregik i kommunen økonomisk? Det er falsk. Selvfølgelig vidste Anders Gerner Frost det. Han sad i økonomiudvalget og har været infor- meret om Velfærdsudviklingsprogrammet hele ti- den. Det står endda beskrevet i både budget 2018, hvor der er afsat 29. mio. kr. i reserve, og det næv- nes i BU4 i december måned. Man kan sige, at hvis det ikke var falsk, så havde Anders Gerner Frost et meget stort problem, for så havde han ikke passet sit arbejde i Gribskov Kommune ordentligt. Gribskov Kommune taber på udligningsreformen, som aldrig kommer? Det er falsk. Kommunen tjener faktisk 10 mio. kr. om året på de nye beregningsforudsætninger. Når An- ders Gerner Frost siger, at vi mister 250 mio. er det derfor forkert. Man kan ikke miste noget, man aldrig har fået. Det er desværre, hvad man vil kalde ”Fake News”. Sørgeligt når en borgmester ikke opfører sig ordentligt og informerer sine borgere korrekt. Al den polemik er kun til for at kunne sætte skatten op i efteråret. Og så vil han prøve at fortælle den histo- rie, at det er Venstres skyld. Årsagen er selvfølgelig, at han har lovet mere end han kan holde i valgkam- pen. Heri ligger det sande vælgerbedrag. Kom til budgetdebat i Venstre den 18.8.2018 Et flertal i byrådet i Gribskov Kommune har genåbnet budget 2018-2021 ud fra en ide om, at der skulle skaffes 155 millioner kroner over 4 år. Det er kun rigtigt, hvis man indregner nogle nye aktiviteter som byrådet ikke har besluttet. Dertil kommer, at der heller ikke er indregnet statslige tilskud. Trods Venstres forsøg på at få en samlet debat om buget 2019 og fremover ved drøftelserne efter sommerferien har flertallet ville det anderledes. Det stiller særlige krav til ,hvad Venstre skal i disse drøftelser. Vi skal vide hvad vi vil opnå, hvad vi vil være med til og hvad vi ikke vil være med til. Det vil vi gerne høre DIN mening om og alle medlemmer er indbudt til budget- drøftelser lørdag den 18. august, kl. 09 – til senest 15. i Helsingehallerne, Idrætsvej 21, 3200 Helsinge Bestyrelsen og byrådsgruppen håber at mange medlemmer vil deltage i denne samtale, der kan være afgørende for Gribskov Kommunes fremtid. Nærmere om tilmelding følger, men sæt dag og tid af allerede nu.