men i løbet af de sidste par dage har jeg været i tvivl , om jeg skulle med i truppen . I går lørdag inden træning fik jeg så besked om , at jeg skulle starte . Jeg vil ikke kalde det nervøsitet , det , der opstod inden kampen , men mere en form for spændthed . Jeg har været med omkring Superliga-kampene før , men det var fedt at få min første kamp , indleder Lasse Flø . - Begyndelsen var god , og det hjalp mig godt til rette . Hurtigt havde jeg flere aktioner , og der var spillet under et minut , da jeg kom til første indlæg . Kampbilledet før pausen var med de blåklædte vejlensere mest på bolden , mens silkeborgenserne havde svært ved at bryde igennem hos gæsterne . - Vi står godt defensivt , og så har vi perioder på bolden . Ikke korte perioder , som vi måske havde håbet på , men lange faser , hvor vi kører bolden godt rundt . Det gav en god tro på tingene , og så var vi stærke i vores positioneringer defensivt , hvor vi fulgte alle løb . Det er vel kun chancen , hvor Gundelund kommer ned og blokerer et spark , hvor de er rigtig tæt på , siger Lasse Flø . Op mod pausefløjtet fik den debuterende VB ’ er en advarsel af Jakob Kehlet , da han efter et indkast til Silkeborg på egen banehalvdel sparkede bolden væk . - Det var torskedumt og helt unødvendigt , og det skal jeg lære af . Men inde på banen er det bare med at komme videre i en fart , og jeg har før spillet med en advarsel . Silkeborg overloadede vores højreside i begyndelsen af anden halvleg . Det gav en del hjørnespark , men vi forsvarede godt og gav igen meget få chancer væk . Vekić har en god redning og mange fine indgreb , men ellers stod vi i perioder lidt dybere end før pausen , siger
15