Vejle Boldklub - Viborg FF 29.08.25 | Seite 16

Spillerinterview med Lasse Nielsen

Lasse Nielsen om nederlag i Vejlby: Vi holder kampen åben

Rutinerede Lasse Nielsen erkendte, at vejlenserne ikke skabte det store i nederlaget til AGF, hvor den største chance til gæsterne var ved at opstå i tillægstiden. Den nye midtstopper runder også sæsonstarten og kigger frem mod mødet med Viborg.
VB sled med chanceproduktionen i nederlaget mod AGF. Duelund havde et forsøg på stolpen i slutningen af første halvleg, Chiakha sparkede lige på Jesper Hansen og efter pausen var det Gundelund der flugtede forbi mål. Men i slutsekunderne var det tæt på, at chancen opstod, da Faghir vendte en god bold over på bagerste stolpe mod Edjeodji.- Det er en stor chance der opstår i de sidste sekunder. Det er et frispark midt på banen som ender i feltet, og Wahid Faghir trækker ud og får bolden under kontrol og slår den over på bagerste stolpe hvor Bismark er fri. Han er i en god position, men får ikke det bedste touch på den. Jeg følte, at han kunne have slået den på tværs, og så havde jeg målet foran mig, men han tabte lige et træk. Det er, hvad der sker når man arbejder med unge spillere, men det er selvfølgelig ærgerligt her bagefter, indleder Lasse Nielsen. Kampens afgørende moment blev i stedet den scoring Patrick Mortensen sendte i nettet allerede i det 7. minut da han satte panden på et indlæg fra AGF’ s venstre side.- Det er for tidligt at vi kommer bagud.
16