Vejle Boldklub - Viborg FF 13.12.2025 | Page 19

Spillerinterview med Mike Vestergård

Vestergård efter sejr og solorun: Der var plads

Mike Vestergård spillede en hovedrolle på midtbanen i 2-1 sejren over Brøndby, hvor den løbestærke midtbanespiller havde en fod med i kampens indledende scoring.
Et fast holdepunkt på midtbanen i løbet af efteråret har været Mike Vestergård. Mod Brøndby var der genvalg til aarhusianeren på midtbanen, hvor han spillede side om side med Enggård – og de to boldstærke spillere tog sammen med holdkammeraterne duellen op med de blå-gule.- Atmosfæren på Vejle Stadion er bare noget helt specielt. Når lysene er tændt, og der er fyldt herude, så løfter de hver enkelt spiller og holdet. Vores præstationer i Odense og i Viborg har været skuffende, men vi rammer virkelig noget som hold herude, indleder Mike
Vestergård. Efter en målløs første halvleg med flest chancer til Brøndby, så livede kampen virkelig op i de sidste 45 minutter. En hurtig åbningsscoring af Gammelgaard fik tilskuerne op af stolene.- Det er ofte blevet sagt, at der ikke er ret meget bold i mig, men jeg havde en masse energi og vilje, og så gik jeg solo over 30-40 meter. Der var plads, og de bakkede, så det var bare at køre på. Måske kunne jeg havde afsluttet selv, men jeg så Duelund, som så via en BIF-fod fandt Gammelgaard, der sendte bolden i mål. Det var perfekt, siger Mike Vestergård.
19