Vejle Boldklub - Viborg FF 13.12.2025 | Page 13

Ung cheftræner har erstattet Jakob Poulsen

Da Viborg FF tilbage i juni måned solgte deres cheftræner Jakob Poulsen til 3F Superligakonkurrenterne AGF stod viborgenserne uden træner. I første omgang overtog Nickolai Lund på interimbasis, mens klubben sideløbende sonderede terrænet. Lund havde også ansvaret i sæsonpremieren mod F. C. København og kort efter blev den 37-årige viborgenser præsenteret som klubbens nye cheftræner på en kontrakt til sommeren 2028. Lund er måske nok et ubeskrevet blad på cheftrænerniveau, men han har en lang trænerbaggrund i især Viborg, men også et par af de jyske klubber. Han begyndte i Team Viborg og havde senere ungdomstrænerjobs i Randers FC og Silkeborg, inden han kom ind omkring staben for førsteholdet i VFF. Her havde han succes og avancerede løbende og da Jacob Neestrup i sommeren 2023 stod og manglede en trænerassistent i F. C. København, så pegede han på Lund. De to havde netop arbejdet sammen i Domkirkebyen tidligere.
Opholdet i FCK varede halvandet år, så vendte Lund hjem som trænerassistent i VFF, hvor han altså hurtigt er blevet forfremmet til ny cheftræner for de grønblusede.
Tilgange: Bilal Brahimi( SM Caen) Dorian Junior( Marbella FC) Filip Djukic( AC Horsens) Mees Hoedemarkers( NEC Nijmegen) Tim Freriks( Esbjerg fB) Sami Jalal( Kolding IF)
Afgange: Anel Zulic( ND Ilirija) Anosike Ementa( Zulte Waregem) Ibrahim Said( Motherwell FC) Isak Jensen( AZ Alkmaar) Oscar Hedvall( Vålerenga) Renato Junior( Al-Wasl FC) Serginho( Al-Wasl FC)
13