Intet gensyn : Mads Lauritsen er fortsat ukampdygtig
Viborg FF må fortsat se bort fra den store midtstopper Mads Lauritsen . Den 30-årige vestjyde har ikke været i kamp for Viborg siden den 5 . marts sidste år , og et comeback synes at have lange udsigter . Mads Lauritsen genoptræner efter sin skade i akillessenen , men med sæsonafslutning om små to måneder har den sympatiske forsvarsspiller travlt .
Mads Lauritsen har kontraktudløb med VFF denne sommer . Lauritsen skiftede til VB i sommeren 2017 , og han var en vigtig brik på det mandskab , der sikrede oprykningen til 3F Superliga året efter . Lauritsen forlod Nørreskoven i sommeren 2020 på en lejeaftale til VFF , hvor han siden har spillet .
Indbyrdes kampe i Nørreskoven : Viborg uden sejr siden 2014
Viborg er et af de hold , der har gæstet Vejle Stadion flest gange siden 1990 . 29 indbyrdes opgør er det blevet til , og kampene mod de kløvergrønne er blevet lidt af en klassiker . Klubberne har igennem mange af årene kæmpet om de eftertragtede oprykningspladser i NordicBet LIGA , mens kampene i 3F Superliga oftest har handlet om vigtige points i bundstriden . VFF havde overhånden mod vejlenserne i halvfemserne med fem sejre på stribe og igen i slutningen af årtiet , hvor de også vandt tre kampe i Vejle . Blandt andet to meget afgørende kamp i den svære 1999-00 sæson , hvor vejlenserne måtte kapitulere efter fire gode sæsoner i landets bedste række . Siden har VB siddet på flere af de indbyrdes kampe i Vejle , og det er ni år siden , at Viborg senest vandt i Vejle . Det var i det sene efterår 2014 , hvor VB slikkede sårene efter en truende lukning og kæmpede med skader i en smal trup . Jacob ” Taz ” Sørensen begik et sent straffespark , blev udvist , og så kunne Martin Svensson fra ellevemeterpletten sikre Viborg en 1-0 sejr på vejen mod en sikker tilbagevenden til landets bedste række . De seneste fire kampe i Nørreskoven mod Viborg er endt uden vinder .
9