Vejle Boldklub - Sønderjyske 24.05.25 | Page 8

På udebane

VB-gensyn: Tobias Sommer med for Sønderjyske

Sønderjyske Fodbold stiller med en tidligere bekendt fra Nørreskoven, når de træder ind på Vejle Stadion. Tobias Sommer( f. 2001) er også født og opvokset i Sønderjylland, hvor han kom ind på Sønderjyskes ungdomshold efter at have indledt i Starup UIF. Som U17-spiller skiftede Sommer videre til VB Akademiet, hvor han færdiggjorde sin ungdomstid og kom op i A-truppen. Det blev til tre divisionskampe for VB i foråret 2020 mod Skive( 1-2), Næstved
( 1-1) og Fremad Amager( 1-4) på vej mod oprykningen til Superligaen. Her nåede Tobias Sommer kun bænkpladser – blandt andet i et opgør mod Sønderjyske i Haderslev – men 3F Superliga-debuten har han nu fået for Sønderjyske, hvor han har været på banen i 24 af de første 31 kampe. Den alsidige forsvarsog midtbanespiller er 23 år og har også båret anførerbindet for sønderjyderne i løbet af sæsonen.
8