Vejle Boldklub - Sønderjyske 24.05.25 | Page 10

Farvel til Dal Hende

Sønderjyske tog i afvigte spillerunde afsked med Dal Hende hjemme i Haderslev og dagens kamp i Nørreskoven er så den definitivt sidste optræden i lyseblå for den 34-årige kriger. Dal Hende er opvokset i hovedstadsområdet og kom ind på F. C. Københavns ungdomshold i en tidlig alder. Men gennembruddet fik han for naboerne AB, hvor han siden nåede ophold i det hedengangne FC Vestsjælland inden han skiftede til Sønderjyske. Her blev han en
Superliga-profil og nåede forbi FC Midtjylland og nåede stor succes inden han igen vendte tilbage til Sønderjyske. I sin anden periode i Haderslev nåede Dal Hende fem sæsoner i klubben og han når lige i underkanten af 200 kampe for sønderjyderne. Dal Hende har den fodboldmæssige fremtid på plads, da han skifter til AB fra den kommende sæson.

Seneste kamp: Sommer gjorde det onde ved VB

VB og Sønderjyske mødte hinanden den 14. april – i kvalifikationsspillets tredje spillerunde. Vejlenserne kom til Haderslev med fire point i de to første opgør, men mandagskampen på Sydbank Park kastede ikke noget af sig til Kielstrup og Mølbys mandskab. I en Sønderjyske-præget første halvleg blev Tobias Sommers scoring efter en dødbold halvvejs den eneste. Selvom der ikke var mange chancer, så havde hjemmeholdet teten. Efter sidebyttet var rollerne byttet om med gæsterne som det jagtende mandskab, men mere end et spark i sidenettet fra Kirkegaard blev det ikke til. Vejlensernes jagt var forgæves, og så løb sønderjyderne med tre meget vitale point som har hjulpet dem til en sæson mere i den bedste række.
10