Vejle Boldklub - Sønderjyske 21.09.25 | Page 5

Sportsdirektøren har ordet

- Vi kommer aldrig til at opleve et lignende transfervindue

Af: Mikkel Hemmersam, sportsdirektør
Det har været et overvældende transfervindue i klubben med 14 spillere ud og 15 ind. Et lignende kommer jeg aldrig til at opleve igen. Men mange havde udløb, og dertil kom de pludseligt opståede langtidsskader hos Hetemi, van Bruggen og AK, som vi måtte handle på. Men vi foretog den store udskiftning, fordi vi tror, det er det rigtige for klubben på sigt. Truppen er lige til den store side nu, men fire langtidsskader får den også til at se større ud, end den i virkeligheden er. Men for stor er den, og det skal justeres hen ad vejen, bl. a. med udløb.
De unge kan spille U19, og dertil komme de forholdsvis mange reserveholdskampe, vi er begyndt at arrangere, hvor de kan blive testet på seniorniveau. I vinduet var der da interesse for enkelte andre end for de spillere, der forlod os til andre klubber, men enten var det ikke tilbud, der var interessante for os, eller også var de ikke interessante for spilleren.
Jeg har hele tiden sagt, at ting tager tid, og vi kommer ikke til at gå på kompromis med det langsigtede. Klubben skal komme til at
5