Vejle Boldklub - Silkeborg IF 27.08.2026 | Page 7

På udebane

Seneste kamp: SIF sendte VB ud af 3F Superliga

VB og SIF har mødt hinanden et hav af gange i de senere år. Ti indbyrdes kampe i perioden fra sommeren 2023 og til sommeren 2026 og i denne sæson har klubberne så trukket hinanden i pokal-regi.
Det seneste indbyrdes opgør blev afviklet den 22. april i Nørreskoven, hvor VB var tvunget til at hente point for at bibeholde den matematiske mulighed for redning i landets bedste række. Det var lige længe, men midtvejs i 2. halvleg sparkede McCowatt gang i opgøret med en god afslutning.
VB svarede igen få minutter senere, da Wahid Faghir kom op til et godt indlæg fra Christian Sørensen og headede udligningen ind bag Nicolai Larsen. Til sidst jagtede begge mandskaber og det blev SIF, der tjente to meget vigtige point. Lasse Nielsen begik straffespark og fik sin anden advarsel og dermed marchordre.
Fra ellevemeterpletten kunne Tonni Adamsen sparke bolden i nettet til 1-2. SIF fortsatte med at lægge pres på bundholdene i kvalifikationsspillet, mens VB efter tre sæsoner i den bedste række måtte sande at den ikke gik længere. Kampen gav debut til Hjalte Gitz, der kom ind til de døende minutter efter udvisningen af Lasse Nielsen.
Tre SIF’ ere med fortid på VB Akademiet Når Silkeborg IF torsdag aften træder ind i Nørreskoven, så vil der være gensyn med cheftræner Morten Dahm Kjærgaard og spillerne Lucas Riisgaard og Malthe Emil Hansen.
42-årige Morten Dahm Kjærgaard var i en kort periode for mere end ti år siden ungdomstræner på VB Akademiet, men vendte siden tilbage til FC Fredericia, hvor han via ungdoms- og reserveholdet hurtigt blev trænerassistent for 1. divisionsholdet.
I spillerstaben er der også to gensyn. Det er med kantspilleren Lucas Riisgaard, som Silkeborg købte i Aarhus Fremad i sommerpausen. Den gennembrudsstærke kantspiller fra årgang 2004 optrådte på VB Akademiets U19 Liga-hold fra sommeren 2021 og halvandet år frem.
Riisgaard kom til VB Akademiet fra FC Roskilde og var en del af en stærk offensiv på ungdomsholdet og han nåede da også 20 kampe for VB i den ældste ungdomsliga, men ingen førsteholdskampe.
Malthe Emil Hansen, der er søn af FC Fredericiacheftræner Michael Hansen, spillede som U17-spiller en sæson på VB Akademiet mens han gik på Vejle Idrætsefterskole. Den store angriber vendte siden tilbage til Silkeborg IF og fik allerede i sidste sæson 3F Superliga-debut efter at have scoret mål på samlebånd i den ældste ungdomsliga.
7