Vejle Boldklub - Randers FC 14.04.24 Vejle Boldklub - Randers FC 14.04.24 | Page 5

udfordringer – Ementa har tiden for sig , og om måske to-tre år kan det sagtens være , han spiller på en højere hylde . Jeg tror , vores dueller var spektakulære for publikum og tvseerne . Mine børn og min kone drillede mig lidt efter kampen med , at jeg hele tiden måtte kigge op på min modstander – det sker ikke så tit !
Mange fans og eksperter sidder og regner på livet løs , hvor mange point vi mon skal have i de sidste otte kampe for at overleve , og hvordan de andre kampe skal gå . Sådan tænker jeg ikke . Jeg er ambitiøs og kigger efter syvendepladsen og snakker med de andre spillere om , at vi blot skal holde fokus på den enkelte kamp . I denne uge har vi koncentreret os fuldtud om Randers , og de andre resultater og tabellen bekymrer vi os ikke så meget om . Vi skal kun have fokus på det , vi selv har indflydelse på . Ofte siger en fra trænerstaben : ” Hey , Raul , hørte du , at det og det hold tabte ?” Det interesserer mig ikke så meget – kun vore egne præstationer . For hvem skal vi holde øje med ? Den ene uge er det måske Lyngby , vi kan nå , den næste OB osv . Vi skal blot koncentrere os om vore egne resultater , om vores positioner på holdet , om at holde os uden for karantæner , have alle mand til rådighed osv . Jeg forventer en kamp mod Randers , som kan ligne Viborg-kampen . Vi kommer til at løbe meget , gå ind i duellerne , fighte , kæmpe om andenboldene mod en jævnbyrdig modstander . Vi husker den sidste 0-0 kamp i Randers inden juleferien . De brænder et straffe , men ellers var det en helt lige kamp uden mange chancer . Det bliver det søndag igen , og små ting kommer til at afgøre kampen – en dødbold , en enkeltmandspræstation . Som udgangspunkt vil vi altid gå efter sejren på hjemmebane . Men står det uafgjort mod slutningen , kan det smarteste være at undgå at tabe , og så er det det , man må koncentrere sig om . Publikum kan også spille en stor rolle i de sidste kampe . Jeg elsker at spille for et fyldt stadion , og at vi kan mærke opbakningen . Fansene behandler os altid godt og hylder os efter kampene , også selv om det måske er gået mindre godt . Jeg kan godt lide vore tilhængeres karakter og vil gerne have dem til at sætte endnu mere pres på modstander og dommer . Det kan blive afgørende !
God kamp !
5