Vejle Boldklub - Randers FC 14.04.24 Vejle Boldklub - Randers FC 14.04.24 | Page 25

samarbejde , og derfor er det naturligt at kigge i deres retning , når vi ønsker at styrke børnemiljøerne i vores nærområde . Bredballe IF er en klub i rivende udvikling , og det er både omkring børne- og ungdomsfodbold , men også i deres seniorafdeling . De er den klub , der leverer flest spillere til VB Akademiet fra U13-U19 , og nu øger vi så samarbejdet med dem , og det skal gerne komme begge parter til gode i fremtiden , siger Peter Lund .
Det sker blandt andet med ansættelsen af Peter Ulrich som børneudviklingstræner , og han bliver bindeled mellem VB Akademiet og Bredballe IF , og med den ansættelse søsættes også en række nye initiativer hos de blåklædte . - Der bliver tilbudt ekstra træninger til flere af de yngste årgange , og så kommer vi også til at sende trænerne på de respektive årgange på trænerkurser . Der er ikke tale om nogen revolution af en i forvejen velfungerende klub , men vi vil igangsætte nogle tiltag , som skal være med til at hæve deres sportslige niveau og som vil stille både VB Akademiet og Bredballe IF stærkere i fremtiden , siger Peter Lund .
VB Akademiets yngste hold er på U13 , og fremover bliver det Bredballe IF , som repræsenterer Vejle Boldklub i børnefodbold . - Fremover er det BIF der repræsenterer VB Akademiet fra U10-U12 , inden de bedste spillere samles på VB Akademiet som U13-spillere . Anlægget på Hældager er rigtig godt til
børnefodbold på grund af dets centrale placering , og så er der gode faciliteter , og vi glæder os til løbende at udvikle samarbejdsaftalen , siger Peter Lund . Samarbejdsaftalen er ikke kun af sportslig karakter , da Bredballe IF også vil modtage billetter til 3F Superligaholdets hjemmekampe på Vejle Stadion til klubbens ungdomsmedlemmer . Hos Bredballe IF oplever man i disse år stor sportslig fremgang på flere fronter . Klubbens bedste seniorhold vandt i efteråret Jyllandsserien og skal nu spille om oprykning til Danmarksserien , mens klubbens ungdomsafdeling leverer masser af spillere til VB Akademiets elitehold . - Det er helt naturligt for Bredballe IF at involvere sig endnu mere i talentsamarbejde med VB Akademiet . Vi ligger på hver sin side af Horsensvej , og der er en geografisk nærhed , som binder klubberne sammen .
25