Cheftræneren : 46-årige Søren Krogh skal holde OB i live i sit første cheftrænerjob
Da OB-ledelsen i efteråret valgte at vinke farvel til Andreas Alm , blev afløseren i første omgang fundet i egne rækker . Valget faldt på Søren Krogh , der fungerede som assistent for svenskeren . Krogh fik sin fodboldopdragelse i Holstebro Boldklub , som en del af et kuld med dygtige spillere som Bo Hansen , Jesper ” Krølle ” Mikkelsen , Kim Kristensen og Claus Bech Jørgensen , men det blev på Sjælland , at den dygtige midtbanespiller udfoldende sit potentiale som alsidig midtbanespiller hos Brøndby IF , FC Nordsjælland og BK Frem . Det blev i alt til 115 kampe i landets bedste række , inden han kastede sig over trænergerningen . Først på akademiet i FC Nordsjælland og siden som assistent for Hjulmand og Flemming Pedersen , inden han efter en lang årrække i Farum flyttede til Aalborg og AaB ’ s akademi . Efter to år i Nordjylland blev han en del af staben i OB , og tidligere i år blev den 46-årige Søren Krogh så udnævnt til OB ’ s nye cheftræner – og dermed står Krogh for første gang i karrieren i spidsen for et seniorhold . Og opgaven for den sympatiske Krogh er klar ; OB skal overleve i 3F Superliga .
Profilen : Rami Al-Hajj dominerer på midtbanen
OB tilføjede truppen flere nye spillere i sommerpausen , og én af dem , der har markeret sig mest , er den centrale midtbanespiller Rami Al-Hajj . Den 22-årige svensker , der er født i Libanon , trådte sine første fodboldstøvler i den lille sydsvenske klub Falkenbergs FF , men hurtigt rakte talentet til et skifte til hollandske Heerenveen . Det blev til mere end 60 optrædener i den
bedste række , men i sommer gik turen altså tilbage til Skandinavien og OB . Her har Al-Hajj sat sig på en af de centrale midtbanepladser , hvorfra han har haft en fod med i meget af OB ’ s opspil . Nummer 22 er en boldfast og fremadrettet midtbanespiller med et godt touch på bolden . Han har leveret otte assists og to scoringer for OB hidtil i sæsonen .
9