det , som vi træner på hele tiden . Højintense spilsekvenser , hvor vi er gode i pres- og erobringsspil og med nogle grundprincipper offensivt og defensivt , siger Dimitris Emmanouilidis . - Derudover , så giver et trænerskifte ny rytme og nye øjne . Det skærper os alle sammen og har løftet os . Vi har i lang tid talt om gode præstationer , sekvenser og points , som vi ikke har fået . Det skal vi lave om på nu , ellers bliver vores misson sværere , end den i forvejen er , siger Dimitris Emmanouilidis .
Lyngby-krigen skal kæmpes Efter turen i Parken venter nu et svært opgør mod Lyngby hjemme i Nørreskoven . De kongeblå har hentet points i mange af deres kampe , og de er et af de hold , som vejlenserne kigger op på i tabellen . - Det bliver en lille krig mod Lyngby om nogle meget vigtige points . Det var fire helt lige kampe mod dem i sidste sæson , og så ramte vi ikke helt vores niveau mod Lyngby i den første kamp i denne sæson . De var bedre end os , selvom det var en fodboldkamp med få chancer . Det var et hårdt slag at tabe , og jeg kan sagtens huske , hvor ondt det gjorde , siger Dimitris Emmanouilidis . - Vi skal holde fast i vores energi og mod , selvom vi har tabt , for den har skabt det spil , som vi skal slå Lyngby med . Vores intensitet har givet os selvtillid , for vi mærker i kamp , hvordan modstanderne frustreres over den . Vi er hjemme i Nørreskoven mod en af vores direkte konkurrenter , så det er bare at slippe os selv løs igen , siger Dimitris Emmanouilidis .
# 17
Dimitris EMMANOUILIDIS Født : 24.10.2000 ( 24 år ) Position : Kantspiller Tidligere klubber : APO Panaliartos ( 2005-10 ), Lolaos ( 2010-11 ), Epaminondas Lefktron ( 2012-16 ), Panathinaikos Athens ( 2016-2021 ), Panionios Athens , leje ( 2019-20 ), Fortuna Sittard , leje ( 2021 ), Vejle Boldklub ( 2021- ) VB-debut : 26 . juli 2021 , Sønderjyske – VB 1-0 50-kampsjubilæum : 6 . november 2022 , VB - Hillerød 2-3 Kampe for VB : 73 Mål for VB : 19 Assist for VB : 5 Grækere i VB : Dimitris Emmanouilidis er den første græske spiller på VB ’ s førstehold . Tilbage i august 2009 var Petros Filippakos ( f . 1983 ) til prøvetræning . Den dengang 25-årige amerikansk fødte græker spillede enkelte kampe for AEK Athens og Olympiakos inden han kom til test i Nørreskoven , men han blev vurderet til ikke at kunne forstærke vejlenserne , der skulle til at begynde sæsonen 2009-10 i 1 . division . Seniorfodbold som 13-årig : Emmanouilidis spillede seniorfodbold fra han var 13-16 år i Epaminondas inden han blev opdaget af Panathinaikos og begyndte på storklubbens U16-hold . Ungdomslandshold : Emmanouilidis har været aktuel på de græske ungdomslandshold og tidligere i karrieren har han spillet ungdomslandskampe mod Danmark som U19- og U21-landsholdsspiller . Det var i marts 2019 , hvor det blev 2-2 i en EM-kvalkamp i England . Emmanouilidis spillede alle 90 minutter mod et dansk hold med navne som Mikkel Kaufmann , Victor Jensen , Mathias Ross og Mikkel Damsgaard . I oktober 2021 spillede han en U21- landskamp mod Danmark i Gladsaxe , hvor han spillede de første 45 minutter
Vidste du , at Emmanouilidis blev den syvende spiller fra Grækenland i 3F Superliga ved sin debut ? Den første var Apostolos Vellios for FC Vestsjælland i 2015 , men i de sidste par år har flere debuteret . Zeca topper med 139 kampe for FCK siden debuten i 2017 , og er grækeren med flest kampe i den bedste danske række . Emmanouilidis kommer lige efter med 47 kampe , mens de øvrige spillere er Oikonomou , Mavromattis , Tsimikas , Katsikas og Hatzidiakos
20