Vejle Boldklub - Lyngby 27.11.24 | Page 15

Fra arkivet ...

19 . marts 2015 : Det var top mod bund , da VB en råkold torsdag aften bød indenfor til forårets første hjemmekamp . Vejlenserne overvintrede i bunden af 1 . division , mens Lyngby sammen med AGF og Viborg bejlede til oprykning til Superligaen . Vintertilgange som Edmundsson , Nattestad , Rasmussen Onuachu og en premieresejr i Brønshøj havde skabt fornyet tro på cheftræner Klebér Saarenpääs mandskab og mere end 3.000 tilskuere troppede da også op i Nørreskoven til mødet med de kongeblå . Allerede efter 11 minutter kunne Jóan Símun Edmundsson udnytte fint forarbejde fra Fazlagic til at score til 1-0 , og de fine takter fra de rød-hvide fortsatte halvlegen ud . Da Lyngby-spilleren Philip Rasmussen blev udvist lige op til pausen lå det hele til vejlenserne , men de sidste 45 minutter blev en slem skuffelse . Lyngby spillede sig ind i kampen og ødelagde vejlensernes spil , og det var Rasmus Minor Petersen der efter en dødbold kunne skrabe udligningen over stregen i det 68 . minut . Selvom 1-1 resultatet var en skuffende udgang på kampen , blev foråret som helhed en succes for vejlenserne . Holdet kravlede med mange fine sejre op i tabellen og sikrede sig flere spillerunder før sæsonafslutningen overlevelse . Et godt afsæt til den nye sæson , hvor man dog måtte afgive et par af forårets helt afgørende profiler . På billedet er det 50-kampsjubilareren Kristian Gaarde der forsøger at prikke bolden forbi en liggende Frederik Gytkjær , mens David Boysen blander sig fra den anden side .
15