Seneste kamp : Amon-matvinder før pausen
VB mødte op til udekampen mod Lyngby den 30 . august uden points på kontoen og derfor var tørsten stor . Efter nederlag senest til AGF og Silkeborg , så var opgøret mod bundkonkurrenterne fra Lyngby imødeset med stor spænding , men det blev heller ikke på en herlig sensommeraften på Lyngby Stadion at vejlenserne fik slettet det grimme nul . Lejesvenden fra Aberdeen FC , Richard Jensen , fik sin debut i midterforsvaret , mens van Bruggen spillede for Provstgaard og Onugkha blev erstattet af Anders K . Jacobsen . Sidstnævnte spillede sin Superligakamp nr . 300 , men fik ikke noget mindeværdigt jubilæum . AK var tæt på at nå frem til et indlæg efter pausen , og kunne være kommet i scoringsposition , men glippede . Kampen blev allerede afgjort midtvejs igennem første halvleg , da Jonathan Amon løb dybt og kom fri af VB-defensiven . Den lille hurtigløber rundede Vekić og lagde bolden i nettet . Kirkegaard kom frem til en god hovedstødsmulighed efter pausen , men headede over , og selvom vejlenserne fik lagt mere og mere af spillet op mod værternes mål , så kastede det desværre ikke alverden af sig . Et vigtigt slag mod de kongeblå blev tabt med 1-0 …
Sekvensen hvor Jonathan Amon slipper fri af VB-defensiven og sender bolden i nettet til 1-0 i klubbernes seneste opgør
11