på banen og så ikke , at en OB ’ er allerede havde hentet en bold . Jeg kendte heller ikke reglen . Under den efterfølgende karantæne vidste jeg virkelig ikke , hvad jeg skulle gøre af mig selv , da jeg fra en time før kampstart ikke måtte være hos truppen . Vi har jo vores rutiner , og pludselig kunne jeg bare sidde der – forfærdeligt ! Jeg ville jo bare gerne hjælpe til . Og jeg skulle ikke have noget af at tage mobilen frem , for jeg har jo hørt om og set optagelser fra … øh … en tidligere situation engang … ler ” Cico ” hjerteligt .
Damir Grlić er glad for at være kommet til en international klub . - Det er guld ! Man lærer hver dag noget fra alle de kulturer , der er samlet . Ved ikke , om fansene ville ønske , der var flere Vejledrenge på holdet , men i alt fald støtter de jo betingelsesløst holdet , både ude og hjemme – det er fantastisk ! Men der er jo ikke noget , vi trænere hellere vil end tage talentfulde akademispillere op . Og vi har jo Provstgaard og ” Bisse ” nu , der leverer på topniveau . Gundelund og ” GG ” kommer tilbage fra skader . Tobias Haahr , Tomaselli og Flø er på vej . Det er vidunderligt for mig , når vi lykkes med de unge drenge .
I sin sammenligning mellem dansk og kroatisk fodbold er Grlić klar i mælet : - I Danmark er der langt bedre faciliteter , og tilskueropbakningen i Superligaen er enorm . Fodboldmæssigt er spillet mere intensivt i Danmark med masser af omstillinger og løben frem og tilbage . Det er fysisk og duelpræget . I Kroatien er spillet mere teknisk / taktisk , og man løber meget mindre . Det er meget med : ” Giv mig bolden , så gør jeg noget !”
Damir GRLIĆ
AS
Nationalitet : Kroatien Født : 14.08.1975 ( 48 år ) Familie : Gift , to børn Træneruddannelse : UEFA Pro License Klubber som træner : HNK Gorica , HASK Zagreb , NK Istra , Dinamo Zagreb II , NK Bistra , Vejle Boldklub ( 2022- ) Klubber som aktiv : Hrv Dragovoliac , Marila Pribram , Teplice , FC Chomutov , Mladá Boleslav , Radnik Gorica Stilling i VB : Assistenttræner siden marts 2022 VB-debut : 20 . marts 2022 , VB – OB 2-0
32